Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

89 KAPITEL XL Fællesskolen. Fællesskolens (koedukationens) princip har ofte været stillet for den skolehygiejniske domstol og er blevet strængt fordømt. Axel Hertel var en utrættelig modstander af den, fordi den i skolelivet skel- sættende pubertetsudvikling falder i forskellig alder hos drenge og piger, forløber så forskelligt, er ledsaget af så forskellige symtomer og virkninger på legeme og sjæl hos de to køn og kræver så meget større hensyntagen for pigernes vedkommende end for drengenes, at fællesundervisningen nødvendigvis må afføde vanskeligheder og let kan blive til skade for den svageste af parterne, nemlig pigerne (smign. Pippings undersøgelser). Disse indvendinger er i det hele og store de, der fra fysiologisk synspunkt fremføres mod fællesskolen. Stan- ley Hall, der også er modstander, siger, at fællesskolen er forsvarlig indtil det Ilte år, men efter den tid bør de to køn skilles ad ved under- visningen. Tilhængere af fællesskolen priser den for den gavnlige psykiske indflydelse, den har på begge køn; den mildner drengenes voldsomme egenskaber, gør pigerne mere dristige og mindre optagne af småtterier; pigernes større formelle nøjagtighed skaber omhygge- lighed i arbejdet hos drengene, medens drengenes interesse for det reelle påvirker pigerne, og der udvikler sig et naturligt utvungent forhold mellem dem. Utvivlsomt må forskellen i udviklingsgangen volde vanskelig- heder ved undervisningen og i skolelivet. Mange røster hæver sig jo nu med rette for, at undervisningen skal individualiseres så meget som mulig; men opfyldelsen af dette krav kan kun vanskeliggøres ved fællesundervisningen. Idealet er dog heller ikke at gøre drenge til piger og piger til drenge, men at udvikle de bedste mandlige evnen og egenskaber hos drengene og de bedste kvindelige hos pigerne. Del- er piger, de sjæleligt sarte og legemligt svagelige, der ikke finder sig vel i fællesskolen, og selv svorne tilhængere af den indrømmer, at i det daglige liv på skolen holder pigerne sig, når først kønsfølelsen er spiret frem, for sig og drengene for sig (se betænkningen om lov- forslaget til den norske almenskole 1894). I Amerika er der ifølge mundtlig meddelelse til mig af prof. Dutton begyndt at rejse sig tvivl om fællesskolens hensigtsmæssighed, og man har i de store byers skoler ansat inspektricer, hvis opgave er at tage sig af pigerne og være deres rådgivere og vejledere. At fællesskolen på den anden side kan gennemføres uden væsentlig skade for pigerne, når den er hy- giejnisk velindrettet og styret, har erfaringen jo vist, og legemligt raske, åndeligt lidt robuste piger kan finde sig vel ved den.