Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
imod forværres utydeligheden af fjerne genstande ved akkommodatio- nen, idet strålerne da brydes end mere bort fra nethinden. For at se genstande hinsides fjernpunktet skarpt må der foran øjet sættes en konkav linse (brilleglas), der spreder strålerne, før de træder ind i øjet. I det langsynede øje samles parallele stråler ikke til et tydeligt billede på nethinden; drages fortsættelseslinjerne af deres retning, vil disse først bagved nethinden samles til et indbildt (imaginært) bil- lede. Det kommer af, at det langsynede øje er kort forfra bagtil, dets bageste pol er affladet. Hvis akkommodationen træder til, kan både fjerntliggende og temmelig nære genstande ses tydeligt. På samme måde virker en konveks linse, der sættes foran øjet (brilleglas); idet den far strålerne til at konvergere, før de træder ind i øjet. Øjets brydning måles ved brydningsstyrken af den linse, der op- hæver øjets brydningsfejl. Det langsynede øjes brydning er som den stærkeste konvekslinse, det nærsynede øjes som den svageste kon- kavlinse, der giver tydeligt syn af fjerne genstande. Linsernes op- tiske værdi måles i dioptrier; en konvekslinse, hvis brændpunkt lig- ger i 1 meters afstand fra den, har en værdi af 1 dioptri; ligger brænd- punktet i 50 cm. afstand har den en værdi af 2 dioptrier o. s. v. (De kon- kave linser måles ved den konvekslinse, der ophæver deres brydning.) Man taler da om nærsynethed eller langsynethed på så og så mange dioptrier; jo højere dioptritallet er, desto større er øjets brydningsfejl. I både det nærsynede og det langsynede øje er hornhinden og linsen normale. Ved den brydningsfejl derimod, som kaldes astigma- tisme, er hornhindens krumning uregelmæssig, i reglen er den krum- met over to forskellige radier. Øjet kan altså under ingen omstæn- digheder samle et strålebundt til et punkt på nethinden (a Gnypa) , men der dannes altid spredningskredse. Denne brydningsfejl giver meget alvorlige synsforstyrrelser, som dog kan afhjælpes ved luille- glas. Uklarheder i hornhinden som følge af betændelser gør synet me- get utydeligt, hvis de sidder lige udfor pupillen: ofte kan der hjælpes derpaa ved operation. Svære betændelser i hornhinden kan vride dens flade så stærkt, at al billeddannelse er umulig; det kan intet h jælpe på. Det nyfødte barns øje er langsynet (bagtil affladet) og vedbliver al være således indtil det 6te, 7de år, da det i almindelighed bliver normalt (kugleformet) fjerntsynet. En del børn vedbliver dog at være langsynede, men af disse bliver atter en del under opvæksten normalt fjerntsynede. Anderledes med nærsynetheden; hos nyfødte findes den aldrig eller så godt som aldrig, hos børn i børnehaver