Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

______________ 92 heller ikke. Men fra det tidspunkt, da børnene begynder deres skolegang, indfinder nærsynetheden sig, og grunden dertil er det me- get nærarbejde, der pålægges skolebørnene. Allerede Englænderen James Ware havde i begyndelsen af forrige århundrede iagttaget, at der mellem de hvervede, professionelle soldater så godt som ingen nærsynede var, at der kun var meget få mellem eleverne i Chelsea militærskole, men mange mellem studenterne i Oxford. Zokalsky fandt inellem eleverne i de parisiske colleges mange nærsynede og en gradvis stigning af det forholdsvise tal op gennem' skolens klasser, medens der i Paris’ elementærskoler ingen fandtes. Disse iagttagelser vakte formodning om, at nærsynethed har en sammenhæng med skole- arbejde og boglig syssel. Det var dog først den tyske øjenlæge Hermann Cohn, som (1866) ved en undersøgelse af 10,000 skolebørn fastslog den nøje forbindelse mellem skolearbejde og udviklingen af nærsynethed. Han fandt: i landsbyskoler ................. - elementa^rskoler i byerne .... - højere pigeskoler ............. ................. - mellemskoler .................. - realskoler ................... - gymnasier ................... 1,4 pct. nærsynede, 6,7 - 7,7 - 10,3 - 19,7 - 26,2 - Hans resultater kan samles i følgende sætninger (den Cohnske lov): 1°. Det procentiske antal af nærsynede stiger, jo højere skolens undervisningsmål er. 2°. Det procentiske antal af nærsynede stiger, jo højere man rykker op i skolen. 3°. Graden af nærsynethed stiger med det stigende procenttal. Undersøgelse1!-, som han foretog gentagne gange af de samme skoleelever med nogle års mellemrum, viste, at både graden af nær- synethed og antallet af de nærsynede var tiltaget i den mellemlig- gende tid. Cohns lov blev bekræftet ved masseundersøgelser af skoleelever i mange lande. Herhjemme undersøgte øjenlægerne Bjerrum og Philip- sen i 1884 forholdet for den skolehygiejniske kommission. Eksem- pelvis skal gengives: