Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. hæver Cirklen til Øjets Højde. Lad os engang se det paa foranstaaende Tegning (Fig. 96). I Tegningen er vist syv Cirkler, den ene stadig lidt højere liggende end den anden. Ved første Øjekast paa Tegningen ser det ud, som om der kun var seks Cirkler, men dette ligger i, at den Cirkel, som netop er i Øjets Højde, viser sig som en Linje, og altsaa her falder sammen med den tegnede Horisont. Det gaar altsaa med Cirklen, som med enhver anden vandret Flade, som man hæver op til Øjets Højde: dens Dybde synes at aftage, indtil den naar Øjehøjden, hvor den viser sig som en Linje. Hæver man den over Øjehøjden, synes Dybden igen at tiltage. De kan i Deres Stue se det ganske tydeligt paa Kakkelovnen, saaledes som Fig. 97 viser. Men tegn nu selv Kakkelovnen i Deres Stue og husk: at kun den Tegning, som er tegnet efter Natu- ren har Værdi for Deres Udvikling. Lad os engang tegne Hængelampen i Loftet; og lad os gaa ud fra, at vi ikke ved, hvor højt der er til Loftet. Først bestemmer vi altsaa, hvor stor vi vil tegne Lampen. Lad os sige, at Kuplen er l1^ Fod bred, og at vi vil tegne den l1/2 Tommer bred; saa tegner vi altsaa i et Maal af 1 Tomme pr. Fod. Vi afsætter altsaa Cirklens Diameter ll/2 Tommer bred. Vi tager Øjemaal med Blyanten og finder t. Eks., at Cirklens Dybde ved Øjemaal viser sig halvt saa stor som Bredden. Vi afsætter Maalet og tegnei Cirklen. Vil vi nu kontrollere, om denne Tegning er tegnet rigtig, saa er det ganske let; Vi ved, at Cirklen kan indtegnes i et Kvadrat. Lad os da tegne et Kvadrat udenom Cirklen. Vi tegner da først vor Hovedvertikal og finder Horisonten ved Hjælp af Øjemaal; den er t. Eks. 3 Gange saa langt nede som Kuplens Bredde (Fig. 99). Kvadratets to Sider er jo pafallele med vor Hoved- Selinje og berører Cirklens Yderpunkter; vi trækker altsaa Linjerne igennem disse til Hovedpunktet. Vi har Cirklens Diameter, og ved, at Kvadratets Diago- nal gaar gennem Midten af Diameteren. Vi afsætter da Øjets Billedafstand paa Horisonten, og trækker Linjen derfra gennem Cirklens Midtpunkt — og har saaledes konstrueret det hele Kvadrat. Men vi vil forlade Konstruktionerne, og overho- vedet fraraade at konstruere den Art; det vilde blive for besværligt; det er her kun gjort for at vise, hvor- ledes man kan kontrollere sin Tegning, om man endelig vil. Men lad os se, hvad vi ellers kan faa at vide, mens vi tegner Lampen (Fig. 98). Lampekuplen er ll/2 Fod i Diameter. Vort Øje var 3 Gange Diameterens Bredde under Kuppellinjen. (Maalene bestandig tagne fra Kuplens Diameter). Det er altsaa 4x/2 Fod under. Og vort Øje er, naar vi sidder paa en Stol, 4 Fod fra Gulvet; Lampekuplens Underkant er da i Virkeligheden 8a/2 Fod fra Gulvet. Der er 21/2 Gange Diameterens Bredde fra Kuppel- ringen til Loftet; det er 33/4 Fod. Der bliver saa- ledes 12^4 Fod fra Gulv til Loft. 6 Alen og 3 Tom- mer. Det er en god Loftshøjde; og en Lampe paa 5’/4 Fod i Højden er ogsaa en stor Lampe. Skal vi nu konstruere en lodretstaaende Cirkel, bliver Konstruktionen ganske den samme som for den vandrette. 60 59