Konstruktioner

Forsøgsmøllen

Dampskorsten

Trykpumpe

Maskinrummet set mod øst

Kort over Kyster mellem Blaavandshuk og Fanø

Plan af Havneværkerne

Skitse af havn

Trehalset Wolffsk 4 liter flaske

Fresenius flaske

En 8 liter flaske fyldt i sin nederste trediedel med slam fra bunden af kanalen ud for det ene store kloakudløb

Tavle I. Fig. 1. præparat af raadent, 41/2 måned gammelt tuberkuløst expektorat. Fig. 2. præparat fra overfladevegetation på luftinficeret næringsvædske. Fig. 3. Præparat fra luftinficeret vatprop. Fig. 4. præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kondensationsvand behandlet paa samme maade.

tavle II. Fig. 1. Præparat fra overfladen af kanalvand der havde henstaaet nogle dage over mudder og i berøring med athmosfærisk luft. Fig. 2. Fra samme efter 5 døgns henstand i berøring med de spontant udviklede luftarter. Fig. 3. Fra samme efter 25 døgns henstand på samme maade. Fig. 4. Præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kjødvandsgelatine taget 24 timer efter blanding med kondensationsvand

Fig. 1. Dækglasaftryk af urglaskultur paa et sted, hvor to podefurer krydses. Vegetationen er 2 døgn gammel. Fig. 2. Som foregaaende. Vegetationen er 4 døgn gammel. Fig. 3. To større og to små kolonier, 12 døgn gamle, udvikledes nede i gelatinens masse, udtagne og behandlede paa den pag. 18 angivne maade. Fig. 4. En anden lignende koloni behandlet paa samme maade men udbredt ved tryk paa dækglasset. Fig. 5. Den stærkt farvede rand af tre fire lignende kolonier, 20 døgn gamle, sammenvoxede under udviklingen. Fig. 6. Karakteristisk tre døgn gammel vegetation paa og udenom et par kartoffelceller. Fig. 7. Sporedannelse i reagensglas- (Pepton-Gelatine) kultur efter 31/2 døgns henstand ved 35 grader. Fig. 8. Dækglasaftryk af urglaskultur. Podefurevegetation 13 døgn gammel. Fig. 9. Ligesaa. Podefurevegetationen er 22 døgn gammel. Fig. 10. Ligesaa. Podefurevegetationen er 24 døgn gammel. Fig. 11. Ligesaa. Podefurevegetationen er 29 døgn gammel.

Tegning af kælderrum, terrænhøjde og isolation

Det gamle Almindelige Hospitals Facade

Kysthospitalet paa Refsnæs

Profil af Jordlagene under Østerfarimagsgade; Profil af Jordlagene under Store Kjöbmagergade; Skindergade ved Kjöbmagergade; Helliggeiststræde (Walkendorfsgade); Amagertorv

Natte-renovations Lossepladsen 1777

Jørgen Berthelsen

Mølleaaen med sit Sluseværk

Dam

Kælder i Blaataarn

Profiler Mur, Tag og Bjælkelag til Lune Boliger. Konst: 1904 af Knud Borring

Plantegning

FISK RUBER COMPANY, CHICOPEE FALL, MASS., U.S.A EFTER DEN SIDSTE STORE TILBYGNING I 1916

Kort over Flyveplads Skandinavisk Aerodrom Orienteringsplads

Fig. 1. Monierkonstruktionerne

Fig. 2. Monierplade; Fig. 3. Monierplade

Fig. 4. Monierkonstruktion; Fig. 5. Monierkonstruktion

Fig. 6. Monierhvælv mellem Jernbjælker

Fig. 7. Monierhvælv; Fig. 8. Monerhvælv; Fig. 9. Monierhvælv

Fig. 10. Monierhvælv; Fig. 11. Monierhvælv

Fig. 12. Murstensvæg og Moniervæg

Fig. 13. Moniertaget over Hellerups Glasværk ved Kjøbenhavn

Fig. 14. Fritbærende Moniertag

Fig. 15. Monierhus

Fig. 16. Den offentlige Badeanstalt i Ohlmüller-Strasse i München

Fig. 17. Monierkonstruktion

Fig. 18. Monierkonstruktion

Fig. 19. Monier-gjennemløbsåbning

Fig. 20. Aabning på Venezuela-Jernbanen

Fig. 21. Monierkonstruktion; Fig. 22. Monierkonstruktion

Fig. 23. Monierkonstruktion

Fig. 24. Monierkonstruktion; Fig. 25. Monierkonstruktion

Fig. 26. Beregning af tyk i kg. pr. cm2

Fig. 27. Beregning af tykkelsen af Væggene ved et fritstaaende Vandreservoir efter Moniers System

Fig. 1. Hvælving

Fig. 2. Hvælving

Monierkonstruktioner. Etageadskilelse for monumentale Bygninger. (Kunstmusæumsbygning) 1:100; Monierkonstruktioner. Etageadskillelse for Lager- og Fabriksbygninger etc. (Sct. Hans Hospitals Vaskeri.) 1 : 100; Monierkonstruktioner. Dekorativ Hvælving. (Kunstmusæumsbygninger.) 1 :100; Monierkonstruktioner. Etageadskillelse for Stalde. 1 :100; Dekorativ Stjernehvælving for Kirker etc. 1 : 100; Monierkonstruktioner. Tagkonstruktion for Glashytter, Lagerbygninger etc. (Hellerup Glasværk). 1 :100; Monierkonstruktioner. Brokonstruktion med 127 Fods Spændvidde. (Udstillingen i Bremen 1890.) 11:100; Monierkonstruktioner. Etageadskiilelse for Fabriksbygninger, Lagerbygninger etc. 1:24; Monierkonstruktioner. Etageadskillelse for Beboelsesbygninger, monumentale Bygninger etc. 1:24

Fig. 61. Fotografi af en Viadukt ved Geiranger.

BEKLÆDNING. TAGSPÆR. TAKKESPAAN. LOFTBJÆLKE. LÆGTE 2x4. PYNTEBRÆDT. REJSVÆRK.; SIDEBEKLÆDNING. GIBSPLADER. LÆGTE 2x4. GULV. GULVBJÆLKE. DOBBELT LÆGTE 2x4.; INDERSTE SIDEBEKLÆDNING. REJSVÆRK. YDRE SIDEBEKLÆDNING. LÆGTE 2x4. GULV. GULVBJÆLKE,

Fig. 3. GULVBJÆLKERNE TIL HUSET. 23 Stk. 2 x 6 - 10 lang. GULVBRÆDDER TIL HUSET. 160□' 1 X 3, skaaren i 16' Længder. GULVBJÆLKER TIL VERANDAEN. 3 Stk. 2 X 6 - 5' 6'' lang. 10 - 2 X 6 - 8' lang. VERANDAENS GULV. 96□' 1 X 3, skaaren i 5' 10'' Længder.

Fig. 4. REJSEVÆRKET TIL HUSETS FACADE. 14 Stk. 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2- 2 X 4 - 16' lang lang. 1 - 2 X 4 - 8' lang. ; Fig. 5. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS FACADE. 120 □' skaaren i 16' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk. 1 X 6 - 16' 4'' lang. 2 - 1 X 4 - 7' 8'' lang. 1 - 1 X 4 - 18' lang. 1 - 1 X 12 - 12 - 18' lang. > Til Tagskægget

Fig. 6. REJSVÆRKET TIL HUSETS BAGVÆG. 14 Stk. 2 X 4 - 7' 6' lang. ; Fig. 7. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS BAGVÆG. 120 □' skaaren i 16' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. Disse Længder benyttes, hvis Tilbygningen ikke opføres samtidig med Forhuset. 2 Stk. 1 X 6 - 16' 4'' lang. 2 - 1 X 4 - 7' 8'' lang. 1 - 1 X 4 - 18' lang. 1 - 1 X 12 - 18' lang. > Til Tagskægget

Fig. 8. REJSVÆRKET TIL HUSETS HØJRE SIDEVÆG. 6 Stk 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2 - 2 X 4 - 8' lang. GAVLEN TIL HUSETS HØJRE SIDEVÆG. 1 Stk. 2 X 4 - 5' lang. TAGET TIL VERANDAEN. 3 Stk. 4 X 4 - 7' lang (eller Søjler). 3 - 2 X 8 - 5' 6' lang. 4 - 2 X 8 - 5' 6'' lang. 4 - 2 X 4 - 16' lang. 96 □' 1 X 3 - skaaren i 6' Længder.

Fig. 9. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS HØJRE SIDEVÆG OG GAVL. 95 □' skaaren i 10' Længder. PYNTEBRÆDDERNE.2 sTK 1 X 4 - 6' 8'' lang. 2 - 1 X 6 - 5' 6'' lang. 2 - 1 X 3 - 8' lang. 1 - 1 X 6 10' 2'' lang. 2 - 1 X 12 - 6' 8'' lang.

Fig. 10. REJSVÆRKET TIL HUSETS VENSTRE SIDEVÆG. 8 Stk 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2 - 2 X 4 10' lang. GAVLEN TIL HUSETS VENSTRE SIDEVÆG. 1 Stk. 2 X 4 - 5' lang.

Fig. 11. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS VENSTRE SIDEVÆG OG GAVL. 105 □' skaaren i 10' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk. 1 X 4 - 6' 8'' lang. 2 - 1 X 6 - 5' '' lang. 2 - 1 X 3 - 8' lang. 1 - 1 X 6 - 10' 2'' lang. 2 - 1 X 12 - 6' 8'' lang.

Fig. 13. VERANDAENS TAG.

Fig. 14. LOFTBJÆLKERNE TIL FORHUSET. 14 Stk 2 X 4 - 10 lang.

Fig. 12. SKILLEVÆGGEN. 8 Stk. 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2 - 2 X 4 - 10' lang. ; Fig. 15 TAGSPARRENE TIL FORHUSET. 20 Stk. 2 X 4 - 6' 6'' lang. TAGKLÆDNING. 146 □' skaaren i 10' Længder. 146 □' skaaren i 8' Længder. 292 □' Tagpap eller Tækkespaan. 1 Stk. 1 X 4 - 18 4'' lang. 1 - 1 X 5 - 18' 4'' lang > kun hvis Tækkespaan benyttes

Fig. 16. GRUNDSTOKKENE TIL TILBYGNINGEN. 1 Stk 2 X 6 - 9' 6'' lang. 2 - 4 X 6 - 8' lang. 1 - 4 X 6 - 10' lang.; Fig. 17. GULVBJÆLKERNE TIL TILBYGNINGEN. 8 Stk. 2 X 6 - 8' lang. GULVBRÆDDER TIL TILBYGNINGEN. 80 □' 1 X 3 - 10 lang.

Fig: 18. REJSVÆRKET TIL TILBYGNINGENS HØJRE SIDEVÆG. 2 Stk. 2 X 4 - 8' lang. 6 - 2 X 4 - 7' lang. 1 - 2 X 4 - 4' lang. ; Fig 19. SIDEKLÆDNINGEN TIL TILBYGNINGENS HØJRE SIDEVÆG. 65 □' - 8' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 1 Stk. 1 X 4 - 9' 1'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' 4'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' lang. 1 - 1 X 3 - 7' 2'' lang. 1 X 12 - 10' lang.

Fig. 20. REJSVÆRKET TIL TILBYGNINGENS VENSTRE SIDEVÆG. 2 Stk. 2 X 4 8' lang. 6 - 2 X 4 - 7' lang. ; Fig. 21. SIDEKLÆDNING TIL TILBYGNINGENS VENSTRE SIDEVÆG. 60 □' - 8' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 1 Stk. 1 X 4 - 9' 1'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' 4'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' lang. 1 - 1 X 3 - 7' 2'' lang. 1 - 3 - 8' 2'' lang. 1 - 1 - 12 10' lang.

Fig. 22. REJSVÆRKET TIL TILBYGNINGENS BAGVÆG. 10 Stk. 2 X 4 - 7' lang. 2 - 2 X 4 - 10' lang. ; Fig. 23. SIDEKLÆDNINGEN TIL TILBYGNINGENS BAGVÆG. 102 □' skaaren i 10' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk 1 X 6 - 10' 4'' lang. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk. 1 X 6 - 10' 4'' lang. 2 - 1 X 4 - 7' 6'' lang. 1 - 1 X 4 - 12' lang. 1 - 1 X 12 - 12' lang. > Til Tagskægget.

Fig. 24. TAGSPARRENE TIL TILBYGNINGEN. 8 Stk. 2x4 — 9' lang. TAGKLÆDNING TIL TILBYGNINGEN. 108 □' skaaren i 12' Længder. 108 □' Tagpap.

Dige beskyttet med Fang (smaa Høfder)

Ramning af ny Spunsvæg efter Stormflod, den gamle ødelagt af Pæleorm.

Stenglacis under Bygning, Flækning af Sten til 15'' Tykkelse.

1. Præmie. Arkitekt: Edvard Thomsen

2. Præmie Arkitekt: C. A. BEGTRUP CHRISTIANSEN.

HAVEN OG DENS UDSTYR

Arkitekt: Tage Matthissen. KASTANIEHUSET HAVE

Fig. 69. Buevindue smlg. med rektangu-lært vindue.

Fig. 70. Flodqvist’s »hygienfönster«. (Patent).; Fig. 71. Fjederespagnolet, hvormed Flod- qvist’s hygienfönster lukkes og åb- nes i sin hele højde fra gulvet af.

Fig. 90. Trækruder ved dobbelte vinduer. (A/S. Phønix patent).

Fig. 91. Castaings ventilationsrude.

Fig. 92. Termisk ventilations-anlæg, a. friskluftskammer; b. varmekammer med dampovne; c. stuer; d. korri- dorer; e. tilførselskanaler for den friske, opvarmede luft; aftrækskanaler.

Fig, 93. Luftens bevægelse ved termisk ven- tilation, når aftrækket ligger ved loftet.; Fig. 94. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i væggen ligeoverfor tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 95. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i samme væg som tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 96. Luftbevægelsen ved aftræk ved loftet, når gaslamper er tændt og kølig luft tilføres gennem friskluftskanalen.

Fig. 97. . Blandingskammer for varm og kold luft.

Fig. 99. Ventilationen af en skolestue ved Recks skoleovn.

Fig. 100. Reeks skoleovn (ventilationsovn).

Radiator ophængt paa konsoler.; Fig. 102. Radiator opstillet paa fødder.

Fig. 22. Mølle, dreven ved Vandkraft; Vindmølle.

Fig. 30. En Sluse; Vand, der stræber at genindtage sit Niveau.

Taarnet over Kjøbenhavns Hovedcentral

Fig. 70. Voltas Søjle

Fig. 76. Thermoelektrisk Søjle

Fig. 100. Lydens Tilbagekastning fra elliptisk Hvælving

Fig. 108. Trækket i en Skorsten

fig. 173. Nimbus, Regnskyer

Fig. 3. De ydre kræfters moment

Fig. 4. De ydre kræfters paavirkning

Fig. 5. Bærende bredde

Fig. 7. Betonbjælke

Fig. 8. Baandjernsbøjle

Fig. 12a Akse; Fig. 12b Akse

Fig. 13a Transversalkraft; Fig. 13b Forskydningsspænding

Fig. 16 a. Bestemmelser af Momenter og Normalkræfter; Fig. 16 b. Bestemmelser af Momenter og Normalkræfter

Fig. 17 a. Hvælving; Fig, 17. b. Hvælving

Fig. 18. Normalkraft

Fig. 19. Axe; Fig. 20. a. Armeret betontværsnit; Fig. 20 b. rent betontværsnit

Fig. 21 a. Fundering; Fig. 21 b. Fundering

Fig. 24. Trappekonstruktion

Fig. 25 a. Moment; Fig. 25 b. Moment; Fig. 26. Støttemur af armeret beton

Fig. 27. Vandbeholdere støbes hensigtsmæssigst som lodrette Cylindre med cirkulært Tværsnit

Fig. 28. Fremgangsmåde ved bøjning af spinkle jern

Fig. 29. Projekt til: Fodgængerbro af armeret Beton

Fig. 36. Opmaaling, Plantegning m. m.; Fig. 37. Opmaaling, Plantegning m. m.

Fig. 42. Linjenivellement

Fig. 43. Nivellement

Fig. 49. Afmærkning af bygværk; Fig. 50. Afmærkning af bygværk

Fig. 53. Bredde = 1/2 Planumsbredde + 1 1/2 x Paafyldningshøjden

Fig. 56. Tværprofil af Overbygningen af en Gade

Fig. 57. Parabel

Fig. 59. Rørledning med waterpas

Fig. 6. Ribbeloft

Fig. 9. Jærnindlæg

Fig. 13. Søjle; Fig. 14. Søjle

Fig. 1. Mølle til et Gaardværk

Fig. 3. Mølle med Reservekraft

Fig. 6. Møllen ved Ravnholt

Vexebo ved Fredensborg, Opført for over 100 Aar siden af stampet Ler. Beboes af Arkitekt Sven Risom

Taget rejses paa Jordhuset

Et Blik ind i Forgaarden

Huset er færdigt. Ogsaa Muren omkring Forgaarden er bygget op af Pisé de Terre

Det indre af Jordhuset med Formene og Stampeværktøjet, der anvendes til Fremstilling af stampede Blokke (Block-Pisé)

Murene har kostet - regnet efter normal Kurs - ca. 360 Kr, at opføre til Rejsehøjde, Kun Skorstenen er opført af brændte Sten

Pillerne er opførte af Pisé-Blokke. Deres Bæreevne er meget stor

Murene stampes op. - Fra et engelsk Kursus i Praktisk Bygge med Pisé de Terre

Lerstampemetoden i Praksis. Man er naaet op til Bjælkehøjde

Fra tysk Lerbyggeri. Her mures ogsaa Ydervæggene med raa, ubrændte Sten

Hjømeopplankningen, som er den vanskeligste, rettes ind

Hvorledes Hjørnerne plankes op

Ydervæggene er byggede op af stampet Lerjord, medens Skillerummene er murede op med raa, ubrændte Sten

Prøvemurene, der paa Odense Kommunes Foranledning er byggede ved Ejby Mølle

Belastningsprøven, Prøvemurene sete fra den modsatte Side. Oven paa Murene er opstablet Cementsten, der i alt vejer 1500 kg.

Formen, hvori Væggen stampes op, bestaar af 1 1/2" - 2" Planker, der er høvlede paa den ene Side. Boltene, som holder Formene sammen forneden, gaar igennem Væggen og udtages efter Stampningen. Overkanten af Opplankningen fastholdes af Spændestykker, der er til at indstille efter Væggens ønskede Bredde

Opplankningen ved Hjørnerne anbringes i hele Væggens Højde. Den fastholdes ved Bolte, der gaar gennem Væggen, og en Stolpe, som er anbragt i Væggens indvendige Hjørne

Fig. 4. Gaardpartier; Fig. 5. Gaardpartier

Fig. 15. Fysisk Auditorium

Fig. 54. Laboratorium i Kælderen med Universalfordelingstavle

Fig. 61. Forskellige Modeller i den elektroniske Samling

Fig. 62. Transformator til 100,00 Volt i det elektroniske Auditorium

Fig. 63. Det elektrotekniske Auditorium

Tuborg Triumfbue

Kort over Statsbanerne d. 1ste September 1892

Grafisk Fremstilling af Gjennemsnitsindtægten af Person-, Gods- og Kreaturbefordringen pr. Kilometer paa de enkelte Banestrækninger hvert 3die Aar i Tidsrummet 1ste April 1867-31te Marts 1891

Stifetelsen i Schaksgade 8 og 10

Double strap, treble rivetted

Fig. 1; Fig. 2; Fig. 3. Dobbelt Plade Kjölsvin