Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

I Man vil heraf se, at Monierhvælvene er spændt mellem Tverdragere, og at alle Mellemdragere er sløifede. Til de ophøiede Fodpassager paa Siderne er anvendt 5 cm. tykke Monierplader. Hvælvene bagfyldes med Beton, der beskytter Jernbjæl- kerne mod Rust. Kjørebanen kan dannes ved Makadamisering, Asfaltkonkret eller paa anden Maade efter Behag. Man kan forøvrigt variere paa mange Maacler. Saaledes har man f. Ex. ved en i 1887 bygget Jernbro over Floden Lahn ved Buderus Jernværk i Wetzlar benyttet den Fremgangsmaade, at man ovenpaa Broens Tverdragere har lagt smaa I-formede Jernbjælker efter Broens Længderetning i en indbyrdes Afstand fra hinanden = 0,7 m. Mellem disse Langdragere er spændt 5 cm. tykke Monierhvælv med 9 cm. Pilhøide. Hvælvene er udj evnet med Beton og Jernbjælkerne om- givne med Cement, og derpaa er Chaussebanen anbragt. Den i Fig. 17 og 18 fremstillede Konstruktionsmetliode maa imidlertid ansees som den mest økonomiske og fordel- agtigste, hvorfor vi ikke skal gaa nærmere ind paa de andre Variationer. Størst Anvendelse og Betydning i Brobygningskmistens Tje- neste vil Monierkonstruktionerne vistnok faa som store Hvælv, hvor den hele Bro altsaa udelukkende bestaar af Moniermasse med Undtagelse af Fundamenterne, Vederlagene, Vingemurene og Sidemurene ovenpaa Hvælvet; thi hertil kan andre Mate- rialier som Beton, Murværk etc. vælges.