Vækkeren : Eller: Den vigtige Opfindelse formedelst ethvert Lommeuhr, at vaagnes sikker og til bestemt Tid, endog paa mindre end et Minut nær
1812, Joh. Henr. Moritz Poppe
Et kendetegn ved det moderne samfund er, at vi kan måle og veje ting meget nøjagtigt, og at vi kan fremstille ting med stor nøjagtighed. Det er en forudsætning for udviklingen af komplicerede teknologier og de mange standarder, der i dag skaber forudsigelighed i vores hverdag.
Metersystemet
I den historiske samling på DTU Bibliotek kan du bl.a. finde en bog om begrebet nøjagtighed fra 1860 og flere bøger om metersystemet og dets indførelse. Under den franske revolution i 1789 valgte man at indføre et helt nyt målesystem baseret på meteren, som man definerede som 1/10.000 af afstanden mellem nordpolen og ækvator langs meridianen gennem Paris. Den afstand blev målt op af to videnskabsfolk, der faktisk målte lidt forkert.
Det var dog ikke det største problem ved systemet. Det var derimod, at det blev opfattet som fremmedartet og mærkeligt, for almindelige mennesker var ikke vant til at tænke i 10-talssystemer, når man målte, men i halve, kvarte, ottendedele, sekstendedele osv. Det var også en del af systemet, at en cirkel fremover skulle være 400 grader og en time 100 minutter. Det gik simpelthen ikke at indføre noget så radikalt anderledes i forhold til, hvad folk var vant til. Så i 1812 blev det nye system delvist afskaffet igen, og først i 1837 genindførte Frankrig meteren. Og timen på 100 minutter og cirklen på 400 grader blev som bekendt aldrig til noget.
I Europa var Danmark et af de sidste lande, der gik over til metersystemet. Vi havde godt nok modtaget en normalmeter fra Paris i 1875, men meterloven strandede af forskellige politiske årsager helt frem til 1907.
Vil du vide mere om meteren og nøjagtig måling, kan du finde relevante bøger i den historiske bogsamling på DTU, men du kan også læse mere her.
Tids- og bevægelsesstudier
Noget af det, man begyndte at måle og interessere sig rigtig meget for fra begyndelsen af 1900-tallet, var tidsforbruget ved udførelsen af forskellige arbejdsopgaver. I den historiske bogsamling kan du også finde bøger om tids- og bevægelsesstudier og indførelsen i Danmark af det, som Frederick Taylor kaldte for videnskabelig ledelse.