Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
202 Fig. 70. Flodqvist’s »hygienfönster«. (Patent). Fig. 71. Fjederespagnolet, hvormed Flod- qvist’s hygienfönster lukkes og åb- nes i sin hele højde fra gulvet af. (ilasset i ruderne skal være klart og godt. Glasset tilbageholder altid en del lys, gode sorter kun 6 pct., men dårlige 13 pot. Dobbelte vinduer tilbageholder 15—30 pct. Mat glas 40 pct. Trods store vinduer og alle de andre nævnte forholdsregler kan lyset blive utilstrækkeligt, hvis skolehuset ikke ligger frit, men er omgivet af bygninger eller andre skyggegiverc, som spærrer det direkte himmellys adgang til alle arbejdspladserne. Javal var den første, som forlangte, at der på ethvert skolebord, selv i den fjerneste krog af stuen skal falde direkte lys fra et stykke af himmelhvælvingen, og han formulerede sit krav således: at man, når hovedet lægges ned på bordpladen skal gennem mindst ét af vinduerne kunne se et stykke himmelflade af 30 cm. (tilsyneladende) højde målt fra vinduets over- karm ned til den nærmeste skyggende bygning. Kun da vil der under alle forhold være sikkerhed for, at pladsen får tilstrækkeligt lys. Det er i de store byer, at omgivelserne stjæler det direkte him- mellys fra skolerne, navnlig fra stueetagen, men ofte også fra 1ste sal. Ligger skolen ved en af de sædvanlige 20 m. brede gader, og genbohusene har omtrent samme højde som gaden, viser fig. 72, at hverken i stueetagen eller på 1ste sal vil de inderste skoleborde i 4 in. høje skolestuer modtage direkte himmeilys. Rykkes skolehuset 10 ni. tilbage, vil de inderste pladser i stueetagen lige netop få en stribe him mellys. Er skolestuerne kun 3.50 ni. høje, bliver forholdene selv-