Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
når alle gadelygter er tændt, tegner sig som en oplyst sky over byen,
svækker dagslyset ikke ubetydeligt og giver anledning til, at faglig-
heden i luften fortætter sig til dis og tåge*). I udlandet er det ikke
usædvanligt at træffe skolestuer, i hvilke forholdet er x/3 (den oven-
nævnte prof. True opstiller dette som normen), og som kuriosum kan
fortælles, at der er skoler i Amerika, i hvilke vinduesarealet er større
endnu, f. eks. Franklinskolen i Washington, hvor der er skolestuer,
hvis vinduesareal er større end gulvarealet. Det kan næppe skabe
hygge.
Vinduerne skal ligge i skolestuens ene længdevæg, og skolebor-
dene skal opstilles således, at lyset kommer ind til arbejdspladserne
fra venstre; de skal være således fordelle, at der ikke __n
dannes mørke kroge. Bredden af det enkelte vindue
skal være mindst 1.50 m., pillerne mellem vinduerne ZF........... J.
må, hvis de er af murværk, højst være 0.50 m., og
pillerne ved stuehjørnerne højst 0.75—0.90 m., det sidste ===== -
mål dog kun gyldigt for det hjørne, der er ved kate-
deret. Murpillernes kanter skal v^re afsmigede bade ■— ■■ ■
indad- og udadtil, vinduernes overkarm skal føres helt
op til gibsloftets underflade, ti det lys, der kommer fra 1/-:-
den øverste de] af himmelhvælvingen er kraftigere Fig. 69.
end det, der kommer fra de lavere liggende dele; Buevindue smig.
Ivsstvrken stiger proportionalt med sinus al indtalets- . °
J J n 11 ]ært vindue,
vinklen. At løfte overkarmen så højt op har trods
mange arkitekters uvilje derimod ingen konstruktive vanskeligheder,
nar det murede stik over vinduet udelades, og en jerndrager indlægges
i stedet derfor. Vinduernes øverste begrænsning skal være en ret
linje, buevinduer er i skolehuse forkastelige, ti de tager ikke lidet
af det bedste himmellys bort fra stuerne (se fig. 69). Alt træværk i
vinduerne skal gøres sä let som mulig, vindueskors bør undgåes, og
små ruder må ikke bruges. Et udmærket skolevindue er den svenske
arkitekt Flodqvists hygienfönster, men det har den ulæmpe, at det
fordrer en yderst nøjagtig udførelse i særdeles veltørret træ.
/Izj/jl Flodqvist’s vindue er delt i lo fløje, der går fra underkarm til
overkarm. Fløjene åbnes og lukkes let og sikkert fra gulvet af ved en fjeder-
spagnolet. Tiver fløj er dannet af to klapper, der er forbundne med hængs-
ler ved den lange side og kan klappes sammen og skilles som bindet i en
bog: de danner tilsammen et »dobbelt vindue«. Der er ingen vinduespost,
men kun en tværligger midt i vinduet. Foruden at give godt lys er dette
vindue et udmærket udluftningsvindue. (Fig. 70 og 71.)
*) I København er der dobbelt så mange tågedage som på Bogø, der ligger
under omtrent samme klimatiske Forhold.