Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
201 når alle gadelygter er tændt, tegner sig som en oplyst sky over byen, svækker dagslyset ikke ubetydeligt og giver anledning til, at faglig- heden i luften fortætter sig til dis og tåge*). I udlandet er det ikke usædvanligt at træffe skolestuer, i hvilke forholdet er x/3 (den oven- nævnte prof. True opstiller dette som normen), og som kuriosum kan fortælles, at der er skoler i Amerika, i hvilke vinduesarealet er større endnu, f. eks. Franklinskolen i Washington, hvor der er skolestuer, hvis vinduesareal er større end gulvarealet. Det kan næppe skabe hygge. Vinduerne skal ligge i skolestuens ene længdevæg, og skolebor- dene skal opstilles således, at lyset kommer ind til arbejdspladserne fra venstre; de skal være således fordelle, at der ikke __n dannes mørke kroge. Bredden af det enkelte vindue skal være mindst 1.50 m., pillerne mellem vinduerne ZF........... J. må, hvis de er af murværk, højst være 0.50 m., og pillerne ved stuehjørnerne højst 0.75—0.90 m., det sidste ===== - mål dog kun gyldigt for det hjørne, der er ved kate- deret. Murpillernes kanter skal v^re afsmigede bade ■— ■■ ■ indad- og udadtil, vinduernes overkarm skal føres helt op til gibsloftets underflade, ti det lys, der kommer fra 1/-:- den øverste de] af himmelhvælvingen er kraftigere Fig. 69. end det, der kommer fra de lavere liggende dele; Buevindue smig. Ivsstvrken stiger proportionalt med sinus al indtalets- . ° J J n 11 ]ært vindue, vinklen. At løfte overkarmen så højt op har trods mange arkitekters uvilje derimod ingen konstruktive vanskeligheder, nar det murede stik over vinduet udelades, og en jerndrager indlægges i stedet derfor. Vinduernes øverste begrænsning skal være en ret linje, buevinduer er i skolehuse forkastelige, ti de tager ikke lidet af det bedste himmellys bort fra stuerne (se fig. 69). Alt træværk i vinduerne skal gøres sä let som mulig, vindueskors bør undgåes, og små ruder må ikke bruges. Et udmærket skolevindue er den svenske arkitekt Flodqvists hygienfönster, men det har den ulæmpe, at det fordrer en yderst nøjagtig udførelse i særdeles veltørret træ. /Izj/jl Flodqvist’s vindue er delt i lo fløje, der går fra underkarm til overkarm. Fløjene åbnes og lukkes let og sikkert fra gulvet af ved en fjeder- spagnolet. Tiver fløj er dannet af to klapper, der er forbundne med hængs- ler ved den lange side og kan klappes sammen og skilles som bindet i en bog: de danner tilsammen et »dobbelt vindue«. Der er ingen vinduespost, men kun en tværligger midt i vinduet. Foruden at give godt lys er dette vindue et udmærket udluftningsvindue. (Fig. 70 og 71.) *) I København er der dobbelt så mange tågedage som på Bogø, der ligger under omtrent samme klimatiske Forhold.