Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

200 glas, af hvilke der er 3, kan skydes ind foran rammen. — Trues fotometer består af en ramme som rammen om en skifertavle, i hvilken er indsat en papplade med en trykt tekst. Over denne tekst er lagt 5 plader røgfarvet glas, den ene kortere end den anden, så al teksten ses gennem 1, 2, 3, 4, 5 lag. Fig. 68. Cohns lysmaler. Ved rammen er fæstet en snor, 33 cm. lang, der viser afstanden, i hvilken øjnene skal holdes fra tavlen. Lyset på den undersøgte plads er kun godt, hvis teksten kan læses gennem alle 5 plader. — Busseren Katz har konstrueret et par røgfarvede briller, hvis glas tilbageholder 24/25 af lyset. Til under- søgelse af belysningen bruges 3 tekstprøver, trykt med stil af forskellig finhed. Kan den fineste stil læses gennem brillerne, er belys- ningen på den undersøgte plads tilstrækkelig til sel\ fint håndarbejde, kan den næstfineste læses, kan pladsen bruges til almindelig syning og tegning; kan kun den største læses, er belys- ningen kun tilstrækkelig til læsning og skrivning Alle disse fotometriske prøver har den mangel, at de kun giver oplysning om belysningen på den enkelte plads på den dag og til den tid, da undersøgelsen blev gjort. Men lyset i en stue veksler så uhyre efter klokkeslet, årstid og vejrlig, at kun talrige under de forskelligste forhold gentagne prøver kan give nogen sikkerhed for, at arbejds- pladsen altid får tilbørligt lys. Der er derfor opstillet visse fordringer til \ induerne, hvorved man har ment at kunne sikre det fornødne dagslys i skolestuen. Vinduernes glasflademål skal være mindst 7r, af gulvfladen. Denne fordring findes i cirk. 1900, men er aldrig blevet overholdt ved op- førelsen al folkeskolens bygninger; man er nøjedes med at give vin- duernes muråbning et flademål lig 75 af gulvfladen. Da forholdet mellem glasflademålet og muråbningen i reglen er som 5/8, svarer det til et glasareal af ca. 1/8 af gulvarealet. En min. skrivelse af 29_5_ 1909 har efter tilskyndelse af Akademisk Arkitektforening godkendt dette forhold i landsbyskoler, forsåvidt de ligger frit; ellers skal for- holdet være som l/7. Denne bestemmelse kan forsvares, navnlig fordi der samtidig blev givet regler, som sigter til at forbedre lysets for- deling i landsbyskolestuen; men den kan ikke godkendes som almin- delig regel. I de store byer og under bebyggelsesforhold, hvor det kan frygtes, at et ved opførelsen fritliggende skolehus senere kan blive omsluttet af den voksende bebyggelse, bør ingen skolestue have min- dre glasflademål end 75 af gulvfladen, ja i de store byer er det klogt af gøre lysfladen endnu større, ca. 74, fordi atmosfærens tilsætning med røg, damp .og støv, der er så stærk, at den i mørke vinteraftener,