Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

— 3 — Man maa adskille mellem de saakaldte Bærestænger, der udsættes for den største Kraftpaavirkning, og som derfor er tykkest, og de saakaldte Fordelingsstænger, der er ganske tynde, da deres Øiemed kun er at fordele Kraftpaavirkningen jevnt over Bærestængerne. Bærestængernes Dimensioner maa bestemmes ved Bereg- ning, idet man for Smedejernets Vedkommende kan gaa ud fra en tilladelig Kraftpaavirkning (Tryk eller Stræk) af 750 kg. pr, cm2. (Smedejernets Brudfasthed er som bekjendt for Stræk 4040 kg. pr. cm2, og for Tryk 3 232 kg. pr. cm2). De almindeligst forekommende Tværsnitsdimensioner af Bærestængerne varierer ved de hidtil udførte Monierkonstruk- tioner mellem 0,5—2,5 cm. Fig. 1. Deres Længder afpasses saaledes, at de naar fra det ene Understøttelsespunkt (Vederlag) til det andet. Hvis Stængerne er for korte, saa kan de med største Let- hed skjødes paa den nedenfor nærmere angivne Maacle. De lægges parallelt med hinanden, (lodret paa Vederlagene) i en indbyrdes Afstand fra hinanden, der i Regelen varierer mellem 5—10 cm. Fordelingsstængerne, der bestaar af 0,3—0,6 cm. tyk Jern- traad, lægges parallelt med hinanden i 5—10 cm. indbyrdes Afstand ovenpaa Bærestængerne saaledes, at de krydser disse under rette Vinkler. Herved fremkommer altsaa et Net med Maskevidder fra 5\5 cm. til 10X10 cm. I flere af Krydsningspunkterne surres Bærestængerne og Fordelingsstængerne fast sammen ved Hjælp af 0,1 cm. tyk Jerntraad.