Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

Forfatter: Edvard Kolderup

År: 1893

Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 86

UDK: 624.4 Kol

Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
— 4 — Efterat Jernnettet eller Jernskelettet paa denne Maade er færdig tildannet, anbringes Ceméntmørtel paa begge Sider af samme saaledes, at Nettet altsaa ligger indesluttet i Cement- massen. Anordningen er skitseret i Fig. 1, hvor a fremstiller Bære- stængerne og b Fordelingsstængerne. Af nævnte Figur vil man ogsaa se, at Jernnettet ikke ligger midt i Cementmassen, men nærmest den undre Begrænds ningsflade. Det er nemlig ikke ligegyldigt, paa hvilket Sted i Cement- massen Jernnettet befinder sig. Det er tvertimod en Sag af allerstørste Betydning ved Monierkonstruktionerne paa Forhaand at bestemme Nettets Beliggenhed, idet man i saa Henseende maa gaa ud fra, hvilke Kraftpaavirkninger vedkommende Konstruktion er ud- sat for. Disse Paavirkninger er betingede af Konstruktionernes Form og Øiemedet med deres Anvendelse. Hvis en Monierkonstruktion f. Ex. skal danne en horizon- tal Flade, der skal bære en Belastning, saaledes som Tilfældet er ved Etageadskillelser, liggende Broer m. m„ saa udsættes Konstruktionen for Bøining i Lighed med en Bjælke, der er understøttet i begge Ender. Konstruktionens egen Vægt og den paahvilende Belastning frembringer da i den indre Masse Kræfter, der virker som Tryk ovenfor og som Stræk nedenfor den neutrale Axe, medens der i denne Axe ingen Kraftpaavirkning finder Sted. Tager man nu i Betragtning Materialismes Evne til at modstaa Tryk og Stræk, saa vil man se, at denne er høist forsk]ellig for Smedejernet og Cementen. Medens den tilladelige Paakjending for Smedejernet kan sættes lige stor for Tryk og for Stræk, nemlig som foran nævnt til 750 kg. pr. cm2., saa er derimod Cementens Mod- standsevne mod disse to forskj ellige Kraftpaavirkninger høist ulige. Naar nemlig Cementmørtelen er tilberedt af 1 Del Portland Cement og 3 Dele skarp, grov, ren Sand, hvilket Blandings- forhold er det sædvanlige ved Monierkonstruktionerne, saa vil dens Brudfasthed. efter Hærdningen være 250 til 270 kg. pr. cm2, for Tryk, medens den for Stræk kun er ca. Vio heraf, nemlig 25 til 30 kg. pr. cm2.