Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse
Forfatter: Edvard Kolderup
År: 1893
Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 86
UDK: 624.4 Kol
Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 4 —
Efterat Jernnettet eller Jernskelettet paa denne Maade er
færdig tildannet, anbringes Ceméntmørtel paa begge Sider af
samme saaledes, at Nettet altsaa ligger indesluttet i Cement-
massen.
Anordningen er skitseret i Fig. 1, hvor a fremstiller Bære-
stængerne og b Fordelingsstængerne.
Af nævnte Figur vil man ogsaa se, at Jernnettet ikke
ligger midt i Cementmassen, men nærmest den undre Begrænds
ningsflade.
Det er nemlig ikke ligegyldigt, paa hvilket Sted i Cement-
massen Jernnettet befinder sig.
Det er tvertimod en Sag af allerstørste Betydning ved
Monierkonstruktionerne paa Forhaand at bestemme Nettets
Beliggenhed, idet man i saa Henseende maa gaa ud fra,
hvilke Kraftpaavirkninger vedkommende Konstruktion er ud-
sat for.
Disse Paavirkninger er betingede af Konstruktionernes
Form og Øiemedet med deres Anvendelse.
Hvis en Monierkonstruktion f. Ex. skal danne en horizon-
tal Flade, der skal bære en Belastning, saaledes som Tilfældet
er ved Etageadskillelser, liggende Broer m. m„ saa udsættes
Konstruktionen for Bøining i Lighed med en Bjælke, der er
understøttet i begge Ender.
Konstruktionens egen Vægt og den paahvilende Belastning
frembringer da i den indre Masse Kræfter, der virker som
Tryk ovenfor og som Stræk nedenfor den neutrale Axe, medens
der i denne Axe ingen Kraftpaavirkning finder Sted.
Tager man nu i Betragtning Materialismes Evne til at
modstaa Tryk og Stræk, saa vil man se, at denne er høist
forsk]ellig for Smedejernet og Cementen.
Medens den tilladelige Paakjending for Smedejernet kan
sættes lige stor for Tryk og for Stræk, nemlig som foran
nævnt til 750 kg. pr. cm2., saa er derimod Cementens Mod-
standsevne mod disse to forskj ellige Kraftpaavirkninger høist
ulige.
Naar nemlig Cementmørtelen er tilberedt af 1 Del Portland
Cement og 3 Dele skarp, grov, ren Sand, hvilket Blandings-
forhold er det sædvanlige ved Monierkonstruktionerne, saa vil
dens Brudfasthed. efter Hærdningen være 250 til 270 kg.
pr. cm2, for Tryk, medens den for Stræk kun er ca. Vio heraf,
nemlig 25 til 30 kg. pr. cm2.