Aeronautisk Udstilling i Fregatten Jylland
Program

Paaske-FIyveugens Sensation. Den franske Flyver, René Cozic, ved Rattet i sin Maskine. Vore Flyvere har ofte — og mad Rette — beklaget sig over, at dier ikke gaves dem Opgaver. Ved at engagere Franskmanden, René Cozic, til at flyve her i Paa sksn, har „Skandinavisk Aero- drom11 afhjulpet et tredobbelt Savn. For det første vil Franskman- dens Tilsynekomst i Luften over Amager for Tusinder af Køben- havnere bidrage til at sprede en ellers uundgaaelig Paaske-Ked- sommelighed. Dernæst udfor- r Hr. Cozie sine danske Kol- Kort over Flyvepladsen. Skandinavisk Aerodrom.. Fra Barrieren til Søen: 1000 Meter. En Omgang Fælleden rundt: 2708 Meter. Vi bringer ovenfor en Orien- teringsplan over den Del af Fly- vepladsen. der er tilgængelig tor Publikum. Til selve Flyvefælle- den har kun Flyverne og deres Mekanikere aamt Bladenes sær- Konkurrence-Flyvningen. Rampen vil i Paaskedagene hovedsagelig komme til at staa mellem Franskmanden René Cozlq og Sundflyveren Robert Svendsen. Den første betegnes paa Signalmasten som Nr. 1, den anden som Nr. 2. Desuden vil antagelig Flyve- ren Severinsen vise sig i Luften <ned Fabrikant H. C. Christian- sens Maskine. Han faar da Nr. & Eventuelle andre Elvere lager bJ at vise, hvad die duer til, og endelig bydes der ved Ud- sættelsen af de 6000 Francs Præ- mier Flyverne en ikke uvelkom- men Lejlighed til al tjene et Par Skilling. CoziJ er 28 Aar gammel. Han er født i Bryssel af franske For- ældre og har fra sin tidligste Ungdom været ivrig Bilist. Sit Certifikat som Aviatiker erhver- vede ban i Belgien i November Maaned forrige Aar. Han er saa- ledes ikke gammel som Flyver, men har allerede opnaaet stor lige Flyve-Medarbejder© Ad- gang. Det er nødvendigt baade af Hensyn til Publikum og Fly- vernes Sikkerhed, at saa faa Mennesker som muligt kommer indenfor Barnéren. faar de efterfølgende Numre. De Præmier, hvorom der kon- kurreres, er følgende: 1ste Præmie: 1000 Francs for en Flyvning i 200 Meters Højde. 2den Præmie: 1000 Francs for 3 Kvarters uafbrudt Flyv- ning. 3die Præmie: 500 Francs for en Flyvning over en baiv Time. Disse Præmier er dobbelte, det vil sige, at de kan vindes af begge de ommeldte Flyvere, hvis de begge opfylder Betin- gelserne, i Øveise i at tumle sig i Luften., og han har foretaget en Mængde Flyvninger meet Passager. Hans Maskine er af egen Kon struktion, en Blanding af er Voisin og et Farman-Apparat Motoren er en 60 Hestes E.-V.-V. Billedet ovenfor viser Cozic, fly- vende med sin italienske Meka niker som Passager. For 10C Francs (72 Kr.) kan enhver, dei har Lyst, komme en Tur i Luf- ten med M. Cozic i Paasken. løvrigt mangler Flyverne ikke Tumleplads. Afstanden fra Barnéren ned til Søen er i Kilo- meter, og en Omgang Fælleden rundt er 2,7 Kilometer, eller over en Tredjedel dansk Mil. Desuden er der udsat en fjerde Præmie paa 1000 Francs for den Flyver, der i alle Paa- skedagene har fløjet det største Antal Kilometer og naaet en Højde af 300 Meter. Som Dommer-Komité funge- rer Aeronautisk Selskabs Sportsudvalg, hvis Formand er Premierløjtnant H. C. Ullitz. Hr Ullitz vil ved Højde og Tids- maalingerne blive assisteret af en De] yngre Marineofficerer. | Fra Hangar og Sportsplads. Dansk Flyvemaskine- ludus tri. Foruden Svendsens Farman- maskme, der er bygget her i Landet, findes i Øjeblikket paa Flyvepladsen fire andre Appara- ter af dansk Fabrikat, nemlig B.-S.-Monoplanet, Gyde-Jensens Endækker „Maagen“, H. C. Christiansens „Gyngehest11 og Hr. Ellehammers Maskine med de sammenfoldelige Vinger. Af disse drives B.-S.-Mono- planet, „Maagen" og Elleham- meren af danske Motorer. „Iaiftsport“. Under Titlen „Luftsport" ud- sendes i næste Maaned 1ste Hef- te af et fagligt Tidsskrift for Luftsejlads. Det bliver Med- lemsblad for Aeronautisk Sel- skab og fremtræder samtidig som Flyvepladsens Program. Bladet, der redigeres af H. C. Ullitz og Jens Ervø, vil i Tekst og Billeder behandle de sidste Flyvebegivenheder her og i Udlandet og foruden saglige Artikler om Luftsejlads bringe Portrætter og Biografier af de Flyvere, som optræder paa Aerodromen. Abonnement, 2 Kroner om Aaret, kan forudbestilles i Jul. Gjellerups Boghandel, Sølvgade 87, Telefon 3505. Medlemmer af Aeronautisk Selskab faar Tids- skriftet gratis tilsendt. Skandinavisk Aerodrom. Konsortiet, der driver Flyve- pladsen, blev oprettet den 29de Juni 1910 under Navn af Aktie« selskabet Skandinavisk Aero- drom". Aktiekapitalen er 80,000 Kroner. Grosserer -Gustav M. S a - lo mo nsen or Bestyrelsens Formand. Den daglige Ledelse er lagt i Hænderne paa et For- retningsudvalg, bestaaende ef Flyveren, Baron Carl Ceder- strøm, Fabrikant H. G. Chri- stiansen og Arbllerikaptajn S. J. Federspiel. Bagermester C h r. J. W e t- ten er Kasserer, Flyvepladsens Inspektør, Ar- kitekt G hr. Christensen, træffes daglig Klokken 1—3. »maler. Al Forudseenhed til Trods kan Arrangørerne af en offenJig Flyvning ofte blive nødsaget til fra Time til anden at forandre det en Gang planlagte Program En anmeldt Flyver kan paa mange Maader uventet blive forhindret i at deltage i eller al fortsætte en allerede paabegyndt Flyvning, og Vejr og Vind kan paa kort Tid forandre sig saale- des, at et helt Flyvestævne brin- ges til at strande. Af disse og andre Grunde er Flyvepladsens Ledelse nød til at staa i stadig Rapport ti] Til- skuerpladsernes Publikum, og dette sker ved Hjælp af Signal masten, hvoraf vi ovenfor hid- sætter el Billede. Med et System af forskellig farvede Vimpler, Kugler, Tre kantor og Firkanter, hvis Betyd ning nedenfor forklares, er dei muligt fra Signalmasten at med- dele, hvad der i Øjeblikket fore- gaar indenfor Barriéven; om der startes til Højde- eller Længde- flyvning, om en nedstyrtet Fly- ver er kommen ti) Skade osv. osv. En sort Vimpel paa Toppen af Signalmasten betyder* Ingen Flyvning. En hvid Vimpel: Flyvning sandsynlig. En rød Vimpel: Flyvning. Talrækken dannes ved Hjælp af hvide, sorte og røde Kugler, Trekanter og Firkanter; saale- des: En hvid Kugle = 1. En sort Kugle — 2. En rød Kugle = 3. En hvid Trekant — 4. En sort Trekant = 5, En rød Trekant = 6. En hvid Firkant = 7. En sort Firkant = 8. En rød Firkant = 9. Tallet 0 dannes ved Hjælp af to røde Trekanter, sammens«/ til en timeglasformet Figur. Figurerne hejses paa Mastene Raaer. Paa den en© Raa hejses først den i Øjeblikket startende Fly- vers Nummer, og paa den anden meddeles derefter ved Hjælp af Talaignalerne, hvad han agter at foretage sig. Man har vedtaget, at Tallet 1 (en hvid Kugle) betyder: Agter at starte. Taltet 2 (en sort Kugle) betyder. Starter til PrøveSlyvning paa Pladseas. 3 (en rød Kugle) betyder: Starter for at forlade Flyvepladsen 4 (en hvid Trekant betyder. Starter for at forlade Flyve- pladsen og vende tilbage. 5 (en sort Trekant) betyder: Flyvning med Passager. 6 (en rød Trekant) betyder: Distance-Flyvning, 7 (en hvid Firkant) betyder: Hastigheds-Flyvning. 8 (en &ort Firkant) betyder: Højde-Flyvning. 9 (en rød Firkant) betyder: Starter for at slaa Rekord. 10 (en hvid Kugle og en time- glasform&t rød Figur) bety- der: Opstigning© med kor- test mulig Start! ængde. 11 (to hvide Kugler) betyder: Glideflugt med standset Motor. 12 (en hvid og en sort Kugle) betyder: Konkurrenceflyv- ning (hejses over Raaen). 13 (en hvid og en rød Kugle) betyder: Flyveren landet! All vel! 14 (en hvid Kugle og en hvid Trekant) betyder: Uheld ved Maskinen! Flyveren uskadt 15 (en hvid Kugle og en sori Trekant) betyder: Fly varen tilskadekommen! 16 (en hvid Kugle og en rød Tre- kant) betyder: Sidste Signal gælder ikke. 17 (en hvid Kugle og en hvid Firkant) betyder: Rekorden slaaet. Signalerne er ikke ganske overensstemmende med de in- ternationale Flyve-Signaler; men 3 et denne for danske Forhold til- lempede Form foreløbig. Grundet paa den korte Tid, der har været til Forberedelse af Paaske-Flyveugen, har det ikke været muligt at gengive Signa- lerne ved Hjælp af Clichéer og trykt i farver. Naar Flyveplad- sen til Maj udsender sit store, smukke, rigt illustrerede Pro- gram, vil alle Signalerne frem- træde i Farvetryk, de er da let- tere at lær© udenad. er vedtag’ef at benytte <3em i | Behøvede ikun al sende ham for 12 Øre I Smal sk raa, skjult inden i et Stykke Wienerbrød, saa vilde han fclarlægge Min første Tur med Flyvemaskinea „Kragen" »Kragen« var baade dansk Opfin- delse og dansk Fabrikat. Den blev byg- get for Penge, som' jeg arvede efter en Brøndgraver. Han blev levende begra- vet paa Bunden, af en 600 Alen, dyb Brønd, og jeg besluttede derfor, at de Penge, han efterlod sig, akulde gaa til et højere Formaail. Tegningen til Maskinen (købte jeg af en gammel Jolleroer i Nyboder. Han havde faaet et apoplektisk Anfald- og var bleven lam i begge Ben. Nu sad han i en Rullestol og syslede med Fiyveproblemet. »Kragen« kunde svæve ft Luften, køre paa Jorden, og sejle <paa Havet, navnlig de sidste to Ting viste den sig udmærket egnet til. Jeg gav 25 Kroner for Tegningen mod at ansætte Sønnen som Vingeren- ser. En Vingerenser .paa en Flyvema- skine er del samme som. en Chauf- før paa en Bil: det er ham, der van- røgter og mishandler Instrumentet, slaar Kuldbøt’ter mad det og kort sagt laver alle de Ulykker, som man ikke selv kan lave. Han havde heldigvis saa store Fød- der, at jeg tillige kunde bruge ham dels som Bremse og dels som Sneplov i van- skelige Skylag, og desuden trøstede jeg mag med, at jeg jo altid ikunde sørge for. at han. faldt ned, hvis jeg blev iked af ham. Den Udvej har vi flyvere jo altid, naar der er en eller anden ube- hagelig Person, vi vil skille os af med. Det kan aldrig kontrolleres, hvorledes saadan en Mand er falden ned. Man kan kalde det — et Ligfald. Maskinen blev bygget i største Hem.- melighedsfuldhed i en Brændekælder i Valby ai en døv Modelsnedker ved Navn Jensen. Jeg havde averteret efter en stum, for at ihan ikke skulde sladre af Skole, men da der ingen stumme var ledige, tog jeg' Jensen, soip var døv. Først hvaaede vi Gondolen. Det var en Mahognitræs-Baad ■af Form som en Viohnkasse og med Plads tal to Per- soner Sæderne anbragtes saaledes, at Benene kunde hænge udenfor i Verdens- rummet. Inden i var der Skabe med Spise- og Drikkevarer, Telefon, Køkken- bord med Petroleumskogeapparat, Vand- post, Skakspil og Skraldespand. Spisevarer er nødvendigt, der vokser ikke Jordbær og gulerødder eller andre forfriskende Frugter i de højere Luft- lag Derimod støder man paa sine Strejftog deroppe ipaa en rig Flora al spiselige Skyer. .Naar man paa sin 200 Hestes Luft- racer har fløjet Svalen og Maagen svedt, og taget Vejret Æra Albatrossen, saa den lader sig laide i Havet som en Bro- sten, da er der intet mere læskende end et Stykke æet Lammesky bestrøel med kolde Hagl. Disse Sky&r pilkes paa Krog med en -almindelig Fiskesnøre, og kan spises med Ske, ligesom. 'Grød'. De er dette æt fordøje. En smart, ikke for tung, Kogebogs- torfauerinde, der vi'de anskaffe sig en vvright, tnaatle ikunne gøre vanvittig Lykke paa Bogmarkedet med et Værk om Luftens kolde Retter. Ålen -tilbage til »Kragen«. Gondolens Vægge var dobbelte med et lufttomt Mellemrum, der var fyldt med sammen- presset Gas og Krølhaar. Vingerne var af tynde Bambusstænger, mellem thvilke var udspændt Lagener. Der var 12 Vinger ialt, hævendte sig amphiteatralsk over hverandre og ind- byrdes forbundne med Rebstiger cg Klatrestænger. Paa den 'øverste var an- bragt et Udsiglstaam og en Flagstang samt en Kaffemølle. Motoren« var en 88-Hestes Petro- leumsmotor, der tidligere havde gjort Tjeneste i øn Dykkerbaad. Da jeg <kom hjem med den, sagde min Kone til mig: — Jeg er ikke overtroisk, men jeg vil bare sige Dig, at der er daarlige Varsler i Luften. Baade Brøndgraverens Penge og nu denne Motor fra Dykker- baaden, det er begge Ting, der peger ned ad; og det er jo dog ingen Grave- maskine, Du er i Fæld med at kon- struere. Jeg log: hende i mine Arme og "be- dækkede hendes Ansigt med et Kys, der varede i tyve Minutter. Efter saaledes at have lammet hende, satte jeg hende forsigtiigt fra mig og £ik roligt or vær- digt ned i min Brændekælder uden at fortsætte Diskussionen. Dér stod den døve Jensen nede og var i Færd med at sæHe Roret paa. Del var en stor Fyrrefræslem, som han fiavde brækket af Møddingen ude i Gaard&n. Hængslerne passede akkurat saa al vtj kunde skrue den lige paa Baftden, forklarede Jensen. Der var nu kun tilbæge a! sætte Motoren i. 2 Gange yik den paa Grund af sin Væjrt igen- nem Bunden af Gondolen, som vi der- oaa maalt« reparere, men ellers havde 4 ingen nævneværdige Uheld inden Op- sHgmngen. J&g averterede i Bladene efter en pod, ro’i? Opstigningsplads med' egen In-d- jan« i Nærheden af Restauration med Billard og Keglebane, og jeg modtoff! manse Tilbud. En Patient uaa Kom-J munehospitalets 6. Afdeling skrev bil s mig. at han havde en Plan ti) at tør-1 iægge Store Bælt. <paa hvis Bund jeg 1 viide faa «& udaaserkat fiyveplads. J-ea* sm geniale Tanke for mig. Jeg sendte ham hele 10 Kilometer Skraa, indsyet i en — Skraarude. Næste Dag modtog jeg en Skrivelse, hvori hai» takkede mig hjærtelig for det ‘tilsendte og udtalte, at hvis jeg nogensinde skul- de tomme til at ligge paa Idiotanstalt sammen med ham, vilde jeg altid finde en god Ven i ham. Men Hensyn til Tørlæggeisen af Bæltet, da var det saara simpelt, skrev han, jeg behøvede kun at pumpe Vandet ud af det. Omsider lykkedes det mig at finde en Fælled, som passede for mig. Det var ude ved Lyngbyvejen. Der gik et Par Hundrede Heste, Køer, Faar og Gedebukke og græssede, og disse tro Husdyr blev mine første Tilskuere og Beundrere. Maskinen transporteredes derud i en Flytteomnibus. Den tog sig pragtfuld ud med sin ny Maling glin- sende i Solen. 'Paa Baaden havde vi med store, røde Bogstaver malet Navnet »Kragen«. I Nærheden af Opstigninøsstedet var bygget en lulle, flagsmykket Kongeloge for Pressen. Der var imidlertid ingen aJ de tilstedeværende Journalister, soon sad i den. De stod tæt omkring mig hele Tiden og fotograferede og inter- viewede mig, saa jeg ikke vidste, hvad jeg selv sagde, det var forfærdelig smig- rende for mig. Da jeg i de følgende Dage inde paa Hospitalet læste alt, hvad jeg havde sagt lige inden Opstigningen og lige i Opstigningsøjeblikket, følte jeg mig imidlertid endnu mere smigret. Jeg havde aldrig troet, at ieg var saa aand- rig. Min Vingerenser, Jolleroerens Søn fra Nyboder, en forhenværende Mælke- dreng, var tbleg som et Lig. Hans Arme og Ben ry&lede. Moderen kyss&de ham ustandselig tjl Farvel. Hun spurgte mig, om der ikke var et eller andet Raad, jeg kunde give hendøs Søn, saa at han ikke slog sig, hvis han faldt ned. Jeg anbefalede hende at give ham en 'kold Nøgle ipaa Ryggen, ihvad hun ogsaa gjorde. I et kort, men meget instruktivt Fo- redrag søgte jeg derpaa ®ør® ham be- gribeligt, at Kragen« ikke var nogen Mælkevogn, men en Flyvemaskine. Jeg forklarede ham, at vor uiindste Fart var 100 Kilometer i Timen, a-t Skyerne ikke var Dyner, som man kunde ligge og i&ove til Middag i, os -a* han derfor ikke burde staa af under Farten, selv om han skulde blive bange tor et eller andet, men rolig afvente Begivenheder- nes Gang. Mens Dannebrog ffi'k 'til Tops, og det dertil dildrettede Musikkorps spillede, sattes Motoren i Gang. Skruebladene gav sig til at snurre, Maskinen stønnede, snøftede og baskede utaalmodig med Vingerne, og eliter et Bar vældige under hvilke vi væltede et Par Hun- drede Mennesker, en Gedebuk fik Hor- nene ind i en af Vingerne og blev truk- ket med op, stak »Kragen« til Vejrs, som om Lieveranidørerne var i Hætenø paa os med deres Regninger. Igennem iHiin Kiikikert kunde jeg se paa Tilskuernes Læber, at de r a ab te Hurra for os. Je£ havde uiii'dlfrtiQ travlt med at styre. »Kragen« aik op i Skruegang ligesom’ «n Gan# imellem slog den iiogle Smut til Siderne, saa jeg var ved at lorvnde baade Arme og Ben for at holde den paa ret Køl. Snart lignede Jorden under os et lille Skolelandkort. Vi toer gen- nem et Lag Skyer, og altig blev mørkt omkring os, ligesom iiaar man kørør genn&m en Jærnbanetunnel. Vingerenseren, Thorvald, havde end- nu ikke forvunden sin Frygt. Han bed sig fast i Flagstangen med Arme, Ben og Tænder ligesom en Krabbe, og han var ikke til at rive derfra. Vi kæntrede paa en af disse tykke, uldne Vatskyer, der er alle Aviatikeres Skræk. »Kragen« styrtede paa Næsen ned gennem Verdensrummet, ligesom et Søm. Flere Gange, mens vi var paa Vejen nedad, søgte jag at vende om igen, men diet var for sent. Heldigvis havnede vi en HalmstaK. »Kragen« arbejdede sig imidlertid videre ned gennem Jorden og forsvandt. — Det er Brøndgraveren, der kalder paa sine Penge, sagde jeg til mift selv; og $et viste sig, at jøj? fik Ret l$t Par Dage efter fcom »Kragen« ua igen ved Mesama midt under Jordskæl- vet. iDen var naiturligvis i en sørgelig Forfatning, men paa min Plads i Gon- dolen sad Brøndgraverens Genfærd og grinede over hele Hoevedet som en rev- net Meiøfl* . Gnom, Vore Flvvere i Karrikatur. JAIS Baron Cederstrøm,