Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

— 48 — Formen paa saadanne Monier-Stikrender kan være eliptisk, parabolsk, ægformet, cirkulær eller rektangulær. Dette beror især paa den Størrelse, som Aabningen skal have, og den Belastning, hvorfor den er udsat. Man foretrækker den halveliptiske eller parabolske Form ved meget store Gjennemløbsaabninger, der skal bære svære Belastninger, medens man anvender Monierrør (cirkulære eller ægformede), naar Diameteren ikke behøver at overstige 2 m., og Fyldningen, altsaa Belastningen ikke er altfor svær. Ved det rektangulære Tversnit anvendes Monierkonstruk- tionerne i Regelen kun som horizontale Dækplader ovenpaa Vangemure af Sten og erstatter altsaa Dækhellerne. Monierpladerne har da den Fordel fremfor Stenliellerne, at de kan taale at være fritliggende paa meget større Længder, hvorved Renderne altsaa kan gjøres saa meget bredere. Som Bevis herpaa kan anføres en 175 m. lang Forbin- delsestunnel, som er anlagt 1889 ved det nye Palais (Slot Friedrichskron) i Potsdam. Denne Tunnel overdækkes af 12 cm. tykke horizontale Monierplader, uagtet dens Bredde er 1,95 m. i Lyset, og uagtet Pladerne med kun en 18 cm. tyk Overfyldning med Puksten og Grus er udsat for den sværeste Chaussebelastning. Fig. 19.