Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse
Forfatter: Edvard Kolderup
År: 1893
Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 86
UDK: 624.4 Kol
Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 49 —
I Fig. 19 er fremstillet en Form, som man nutildags finder
fordelagtigst for store Monier-Gjennemløbsaabninger, der har
svære Belastninger at bære.
Naar Aabningens Vægge krummes paa den her fremstillede
Maade, saaledes at man faar en overbøiet Bue, der er dannet
enten som en Halvelipse eller som en Parabel, saa vil de under
fuld Belastning ikke blive udsat for Bøiningsmomenter, og Tryk-
linien bliver altsaa liggende i Midten af Vægtykkelsen.
Man kan imidlertid under visse Omstændigheder, som f. Ex.
under Jordmassens Paafyldning eller Overførsel af tunge G-jen-
stande ikke undgaa et ulige Tryk og altsaa Bøiningsmomenter.
Af denne Grund gjøres altid Væggene adskillig tykkere
end den Tykkelse, man finder ud ved theoretiske Beregninger.
Det indlagte Jernnet tilbyder derhos fuld Sikkerhed, idet
tilfældig opstaaende Strækspændinger optages af det.
Man har dels brugt at lægge Jernnettet saaledes, at det
nøiagtig følger Midtlinien, og dels saaledes, at det ligger nær-
mest Buens indre Flade.
Sidstnævnte er det almindeligste i den nyeste Tid.
I Grjennemløbsaabningens Fodplade maa derimod Jern-
nettet indlægges afvexlende ved ydre og indre Flade, saaledes
som Fig. 19 viser; thi her vexler Bøiningsmomenterne.
Bunden udsættes nemlig for et Tryk, der virker nedenfra
opad, og som altsaa vil søge at bøie den op i Midten, medens
Enderne holdes nede ved Sidevæggenes Tryk ovenfra nedad.
Gjennemløbsaabningens Bund eller Fodplade bliver altsaa
at betragte som en i begge Ender understøttet Bjælke, der ud-
sættes for Bøining ved en stor, jevnt fordelt Belastning.
Som et Exempel paa Godstykkelsen i Vægge og Bund kan
anføres, at ved en af Regjeringsbygmester Koenen konstrueret
Gjemiemløbsaabning af den her angivne Form med 2,7 m. største
Høide og Bredde i Lyset og udsat for Trykket af en 9 m. høi
Jernbanefyldning', er Vægtykke]sen i Buens Toppunkt = 7 cm.
og ved dens Fodpunkter = 14 cm., medens den ifølge de tlieo-
retiske Beregninger kun behøvede at være respektive 3,7 og
9,3 cm. Bundpladens Tykkelse er 16 cm.
Det indlagte Jernnet bestaar af 7 mm. tykke Bærestænger
og 5 mm. tykke Fordelingsstænger. Maskevidden er 6,5 cm.
Ved en for Wickau—Warger Damanlæg i Königsberg (i
Preussen) bygget Gjennemløbsaabning med 2 m. Bredde neden-
til 1,9 m. Høide og udsat for et Tryk = 9 000 kg. pr. m2.,
Kolderup: Monierkonstruktionerne. 4