Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

Forfatter: Edvard Kolderup

År: 1893

Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 86

UDK: 624.4 Kol

Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
— 49 — I Fig. 19 er fremstillet en Form, som man nutildags finder fordelagtigst for store Monier-Gjennemløbsaabninger, der har svære Belastninger at bære. Naar Aabningens Vægge krummes paa den her fremstillede Maade, saaledes at man faar en overbøiet Bue, der er dannet enten som en Halvelipse eller som en Parabel, saa vil de under fuld Belastning ikke blive udsat for Bøiningsmomenter, og Tryk- linien bliver altsaa liggende i Midten af Vægtykkelsen. Man kan imidlertid under visse Omstændigheder, som f. Ex. under Jordmassens Paafyldning eller Overførsel af tunge G-jen- stande ikke undgaa et ulige Tryk og altsaa Bøiningsmomenter. Af denne Grund gjøres altid Væggene adskillig tykkere end den Tykkelse, man finder ud ved theoretiske Beregninger. Det indlagte Jernnet tilbyder derhos fuld Sikkerhed, idet tilfældig opstaaende Strækspændinger optages af det. Man har dels brugt at lægge Jernnettet saaledes, at det nøiagtig følger Midtlinien, og dels saaledes, at det ligger nær- mest Buens indre Flade. Sidstnævnte er det almindeligste i den nyeste Tid. I Grjennemløbsaabningens Fodplade maa derimod Jern- nettet indlægges afvexlende ved ydre og indre Flade, saaledes som Fig. 19 viser; thi her vexler Bøiningsmomenterne. Bunden udsættes nemlig for et Tryk, der virker nedenfra opad, og som altsaa vil søge at bøie den op i Midten, medens Enderne holdes nede ved Sidevæggenes Tryk ovenfra nedad. Gjennemløbsaabningens Bund eller Fodplade bliver altsaa at betragte som en i begge Ender understøttet Bjælke, der ud- sættes for Bøining ved en stor, jevnt fordelt Belastning. Som et Exempel paa Godstykkelsen i Vægge og Bund kan anføres, at ved en af Regjeringsbygmester Koenen konstrueret Gjemiemløbsaabning af den her angivne Form med 2,7 m. største Høide og Bredde i Lyset og udsat for Trykket af en 9 m. høi Jernbanefyldning', er Vægtykke]sen i Buens Toppunkt = 7 cm. og ved dens Fodpunkter = 14 cm., medens den ifølge de tlieo- retiske Beregninger kun behøvede at være respektive 3,7 og 9,3 cm. Bundpladens Tykkelse er 16 cm. Det indlagte Jernnet bestaar af 7 mm. tykke Bærestænger og 5 mm. tykke Fordelingsstænger. Maskevidden er 6,5 cm. Ved en for Wickau—Warger Damanlæg i Königsberg (i Preussen) bygget Gjennemløbsaabning med 2 m. Bredde neden- til 1,9 m. Høide og udsat for et Tryk = 9 000 kg. pr. m2., Kolderup: Monierkonstruktionerne. 4