Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

koten for Planum opgivet at være 12,87, Sigteplanshøjden ved Opstillingen 15,23, og aflæser man Tallet 3,43 over det skønnede Punkt — bliver Beregningen en Del lettere, hvis den sidste Aflæsning tages som 3,46 (i Stedet for 3,43), idet nemlig det skønnede Punkts Kote da bliver 11,77 og Højdedifferensen altsaa O,eo, som let multipliceres med Skraaningsanlæget o. s. v. Paa samme Maade forholder det sig, naar der arbejdes med Retskede og Waterpas; Punkterne skønnes helst saaledes, at Højdedifferensen, der skal regnes med, bliver et rundt Tal). Overbygningen ved Jærnbaneanlæg er som oftest Staalskinner paa Tværsveller af Træ, liggende i Ballast af Grus eller Stert. For at kunne udlægge Sporet maa Spormidten samt den Højde, i hvilken Skinnehovedet skal ligge, være opgivet. Disse Størrelser gives i Reglen ved en og samme Pæl, idet nemlig Pælen anbringes i en bestemt Afstand fra Midten af Sporet, medens der iøvrigt i Pælen anbringes et Søm, som angiver Skinnehøjden, — (eller Pælen afsaves eventuelt i den rette Højde). I Fig. 56 er vist et Tværprofil af Overbygningen af en Gade: Kørebanen begrænses af de 2 Forbundtlinjer, som Fig. 56. følger Kørebane- midtens Længde- fald. Partiet mel- lem Forbundt- linjen og Bord ur- kanten (altsaa den egentlige Rendesten), kan derimod i Reglen ikke følge Kørebanens Længde- fald, i hvert Fald ikke, hvis dette kun er ringe, (maaske endog 0). Rendestenen skal nemlig for Vand- aflednings Skyld have Længdefald mod Nedløbs- brøndene, (helst ikke mindre end 1 : 250), og dette 52