Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

ningskant, —hvorefter man maaler Punktet c’s Højde over p, f. Eks. = 1,4 Meter. Der regnes derpaa paa sædvanlig Maade, som om Marken gik efter den vandrette Linje gennem c, — altsaa som om Af- gravningsdybden var 2,4 Meter, (nemlig 1,4 m 4- den i Profilet angivne Afgravningsdybde l,o m). Forudsættes det dernæst, at den halve Planums- bredde -|~ Grøftebredden tilsammen er = 3,45 m, af- sættes der altsaa fra Midlerpælen og til højre ialt: 3,45 -j- 2,4 X l1/4 — 6,45 m, idet Skraaningsanlæget antages at være 1 : l1/*. I Afstanden 6,45 fra Midten slaas en Pæl i Jorden, og Højden af Pælens Top sættes nøjagtigt 1,40 Meter over Midterpælen. Skraaningen gaar da gennem Pælens Top. Er der skønnet meget forkert, viser det sig der- ved, at Pælen, naar den skal anbringes i Højde med Mid Lerpælen, enten maa graves ret dybt ned, eller ogsaa kommer Lil at rage højt op over Jord- overfladen, — eftersom man har skønnet Punktet henholdsvis for langt inde mod Midten eller for langt ude fra samme. I den lave Side rykker Skraaningspunktet mod Midten, paa samme Maade som det i den høje Side rykker bort fra Midten; man skønner ogsaa her Beliggenheden af Skraaningspunktet, men for- mindsker naturligvis den givne Gravedybde med den maalte Højdeforskel mellem det skønnede Punkt og den givne Midterpæl. For Dæmninger er Fremgangsmaaden ganske til- svarende, dog at Skraaningspunktet i den lave Side i dette Tilfælde rykker bort fra Midten, og om- vendt i den høje Side. Højderne afsættes, som tidligere nævnt, enten ved at benytte Retskede med Waterpas, eller ved at benytte Nivellérinstrument. (Man staar sig i Reglen ved at skønne Skraanings- punkterne saaledes, at man, naar Instrumentet benyttes, faar nogenlunde lette Tal at regne med. Er f. Eks. Midter- 51 4*