Haandbog for Formænd ved Jord- og Betonarbejde O.A.
MEDDELT AF T. RIST OG P. M. BÜLOW

nier alle Højderne til at træde tydeligere frem, hvad der er af Betydning, da Højdemaalene ellers vilde blive for smaa i Forhold til Længden af Linjen. Det fremgaar tydeligt af Længdeprofilet (Fig. 52), hvor der skal fyldes op, og hvor der skal graves af. Den brudte rette Linje angiver Planum, og Stig ninger og Fald er angivet ovenover paa en vandret Linje. At Stigningen er 1 : 100 (1 paa 100) vil sige, at Planum stiger 1 m for hver 100 m, der maales frem. Stigningsforholdet angives undertiden ogsaa paa anden Maade, nemlig ved at angive, hvor- mange Meter Planum stiger paa 1000 Meter, saa- ledes at forstaa, at en Stigning 1:100 (1 paa 100) svarer til 10 paa 1000 (10 °/oo). lO°/oo læses som »10 pro mille«, idel »mille« er den latinske Betegnelse for 1000. Den bugtede, ujævne Linje fremstiller Terrænet, saaledes som det er optegnet efter Nivellementet. De nivellerede Koter indskrives paa Tegningen, (hvad der dog ikke er gjort paa Figuren). Under Profilet er Krumningsforholdene angivet ved de indskrevne Radier. Det gælder ved Arbejdets Udførelse særlig om at afmærke de Punkter, som begrænser Jordarbejdet. Skal en Dæmning føres over en ■—__ vandret Mark, og skal Skraa- _________________ ningsanlæget være 1 : P/2, af- ,...............j sættes Foden af Dæmningen ved vinkelret paa Vejens Længde- b,g 53, retning at afsætte en Bredde = x/s Planumsbredde 4- P/2 X Paafyldningshøjden, altsaa med de i Fig. 53 angivne Tal: 2,25 4- 3,o = 5,25. Paafyldningshøjden findes let ved Hjælp af Længdeprofilet. I en Afstand af 5,25 m fra Midterpælen, og vinkelret paa Linjens Længderetning, slaas der altsaa en Pæl i Jorden, idet man sørger for, at Pælen kommer 49