Monierkonstruktionerne
Den Nye Byggemetodes Epokegjørende Betydning og Anvendelse

Forfatter: Edvard Kolderup

År: 1893

Forlag: H. Aschehoug & Co.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 86

UDK: 624.4 Kol

Hus-, bro-, vand-, vei-, jernbane- og skibs-bygningskunstens, bjergværksdriftens, industriens, gaktneriets og landbrugets tjeneste, i sanitære og andre øiemed samt i den permanente fortifikation og den provisoriske befæstningskunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
— 78 — Idet vi henviser hertil, skal vi nedenfor indskrænke os til kun at anføre de mest praktiske og lettest brugbare Formler uden at gaa nærmere ind paa Detaljerne med Hensyn til deres Udvikling; thi dette vilde medføre en lang theoretisk Afhand- ling, ledsaget af en Mængde Differential- og Integralberegninger, som vi finder det mindre hensigtsmæssigt her at medtage, og dels af praktiske Grunde, da den Slags vidtløftige Beregninger let virker forstyrrende. Det er en Selvfølge, at der maa anvendes forskj ellige Formler, eftersom det gjælder at beregne plane eller krumme Flader (Plader, Hvælv, Rør o. s. v.), og vi skal derfor i det følgende behandle hver Konstruktionsform for sig. a. Monierpladar. En horizontalt liggende i begge Ender understøttet Plade, der paavirkes af ydre Kræfter i vertikal Retning (en jevnt for- delt Belastning eller et Tryk paa Midten), vil, som bekjendt, i sit indre blive udsat for horizontale Kræfter, der virker i mod- satte Retninger, nemlig som Tryk i den øvre og som Stræk i den nedre Halvdel. Disse horizontale Kræfter voxer proportionalt i Størrelse fra Pladens Midtlinie, den saakaldte neutrale Axe, hvor de er lig Nul, og udad mod Yderfladerne, hvor de naar sit Maximum. Det er i Henhold hertil en let Sag at beregne deres Stør- relse paa livilketsomhelst Punkt. Betegner nemlig k det største tilladelige Tryk i kg. pr. cm2., saa vil man af Fig. 26 se, at Trykket p i Punktet e kan findes af følgende Proportion ved Trianglet abc: