I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

17 Petersen!« betød hverken mere eller mindre end lidt ud paa Gaden. Den Gang handlede Pedellerne altsaa ikke med den Art For- nødenheder, men hellere med »Romsnegle«, blaa Mælk og Fedtebrød. Men ganske morsomt var det, at Ordet »Over til Petersen!« smittede selve Skolens Lærere. Gamle Professor Ager- skov, der boede i Niko- lajgade Nr. 5, gik hver evige Dag Klokken elleve hjem for at spise Frokost. Han naaede det paa de 20 Minutter, som »det lange Frikvarter« den Gang varede. Og saa var han en stor Dyreven. Han traf altid i »Maven« nogle Hunde, der gerne vilde følge ham, fordi han nu ejede den Egenskab, som faa Mennesker har, at faa Dyr til at elske sig. Men naar han efter endt Frikvarter skulde ind paa sin Skole, saa klappede han sin ledsagende Hund og sagde: »Gaa over til Petersen!« og Hunden gik De gamle Slagterboder, roligt tilbage ad Slagter- boderne til. Engang væddede Agerskov med en Kollega, der hadede Hunde, om, at han kunde faa en Hund fra Slagterboderne til at »gaa over til Petersen«. Samme Kollega paastod som den Pralhans, han var, at det var ligegyldigt, hvad Agerskov sagde, han skulde nok faa den til at gaa med sig. Da Agerskov sagde: »Gaa over til Petersen!«, gik Hunden troligt ned ad Hvælvingen til; hans Kontrapart stod et Øjeblik