Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

80 Magnetisme og Elektricitet. Naalen, hvilket jo antyder, at der gaar en elektrisk Strøm gennem Ledningen (se 189). En saadan Kombination kaldes et thermoelektrisk Element. 193. Hvad forstaas der ved en thermoelektrisk Søjle? Den elektromotoriske Kraft hos et thermoelektrisk Element er meget ringe. Den veksler dels med Metallerne, dels med Temperatur- forskellen mellem de to Lodningssteder. Antimon og Vismuth til- sammen giver den største Kraft. Jo større Temperaturforskellen er mellem de to Lodningssteder, desto stærkere bliver Strømmen. For at frembringe stærke thermoelektrisk© Strømme, sammen- sætter man flere Elementer til en thermoelektrisk Søjle (Fig. 76). Antimon og Vismuthstænger sammenlodd.es paa den Maade, at hveranden Sammenføjning er vendt i samme Retning. Ophedes nu Lodningsstederne paa den ene Side, opstaar der ved hvert af disse en elektro- motorisk Kraft, som paa dem alle driver Elek- triciteten i samme Retning. For at faa stærke Strømme behøves der store thermoelektriske Søjler og betydelige Temperaturdifferencer. (Diamond har en Søjle af 3000 Elementer, hvor det ene Metal er Fig. 76. Thermoelektrisk Søjle. saaledes konstrueret en Legering (Blanding) af Zink og Antimon, det andet en Legering af Nikkel, Zink og Kobber eller ogsaa alene Jern Naar Temperaturen paa den varme Side er 360° og paa den kolde 81°, erholdes der en elektromotorisk Kraft, der er lig med den hos 110 Daniellske Elementer. 194. Hvad forstaas der ved et sekundært Element? Vi har allerede (i Stykket 172) omtalt, at den galvaniske Strøm deler Vand i Ilt og Brint og at disse Luftarter lægger sig hver paa sin af de to Metalplader, ved. hvilke Strømmen ledes gennem Væsken. Ved Berøringen mellem Metallerne og Luftarterne opkom der en Strøm, Polarisationsstrømmen, som gik i en Retning, der var modsat den op- rindelige. Naar derfor Metalpladerne forbindes med en ny Traad, med Udelukkelse af det oprindelige Element, udgør disse med Luft eller Gasarterne beklædte Metalplader et nyt galvanisk Element, som kaldes sekundært Element, d. v. s. et saadant, der for at bringes i Virksomhed udkræver en foregaaende Ladning fra et andet Element. Ritter var den første, som praktisk realiserede denne Tanke. Flere Metalplader lagdes ovenpaa hverandre i en Søjle, men saaledes, at hver Plade var adskilt fra den næste ved en i en Kogsaltopløsning fugtet Klædelap. Han lod da Strømmen fra en galvanisk Søjle i nogen