ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Magnetisme og Elektricitet. 79 fyldes saaledes med Luft, Brintrøret til et dobbelt saa stort Rumfang som Iltrøret. Paa endel Voltanietre findes der kun et Rør, som da maa naa lien over begge Platinstykkerne. I dette Tilfælde faar man i Røret Knaldluft. 191. Hvad forstaas der ved et Galvanometer? Et Instrument til Bestemmelse af den elektriske Strøms Styrke ved Iagttagelse af den Afvigelse, en Magnetnaal gør under Indvirkning af Strømmen. Galvanometeret anvendes ved svage Strømme, som ikke vil kunne maales ved et Voltameter. Der er her truffet særlige For- anstaltninger forat forøge Instrumentets „Følsomhed“ d. v. s. sætte det i Stand til at maale svage Strømme. Traaden gaar ikke, som i Ørsteds Eksperiment (se 189), kun en Gang over Naalen, men er vunden flere Gange (undertiden endog indtil 50,000) omkring Naalen. Endvidere er Naalen ikke enkelt, men bestaar af to Magnetnaale, der er fæstede sammen, med de samme Poler i mod- sat Retning. Et saadant Par Naale kaldes astatisk. Den ene Naal ligger ovenpaa en inddelt Skive, den anden befinder sig midt i det i Traad- rullen værende Rum. De mange Traadomgange forøger Instrumentets Følsomhed der- ved at Strømmen i hver Traadomgang drejer Naalen. Naar Naalen er astatisk, virker Jordmagnetismen langt mindre paa denne, end dersom den var enkelt. 192. Hvad forstaas der ved Thermo elektricitet ? I Aaret 1822 gjorde den tyske Fysiker Seebeck en vigtig Op- dagelse. Han iagttog, at naar to forskellige Metalstykker sammenlodde- des saaledes, at der opstod en sluttet metallisk Ledning og det ene Lodningssted opvarmedes f. Eks. ved en Spritlampe, medens man lod det andet forblive ved dets oprindelige Temperatur, saa opstod der en elektrisk Strøm. Det samme var Tilfældet, naar det ene Lod- ningssted afkøledes. Vi har ovenfor (i Stykket 170) sagt, at Berø- ringen mellem blotte Metaller ikke giver Anledning til nogen Strøm. Dette gælder kun under Forudsætning af, at alle Berøringspunkterne har samme Temperatur; forandres Temperaturen ved et eller andet Be- røringspunkt bliver den elektromotoriske Kraft en anden end mellem samme Metaller ved den oprindelige Temperatur. Disse Strømme kaldte Seebeck Thermostr ømme. Forat vise Tilstedeværelsen af en Thermostrøm kan man sammen- lodde et bøjet Stykke Kobberblik med en Vismuthstang. Imellem begge Stængerne ophænges der en Magnetnaal. Indstilles nu Apparatet i det magnetiske Nord og Syd og det ene Lodningssted opvarmes, afviger