Forside → Emner → Geografi & Natur → Meteorologi

Meteorologi

Underemner: Cirro-stratus Cumulo-stratus Fænomener Linielyn Sanktelmsild Skyer Stormfloder Stormskyer Stratus Temperaturer Tåge Vejr Vinde

Illustrationer

Thermometer

Luften Og Havet. - 1867

Celcius Vejr Temperaturmålinger Termometre

Index-Thermometer

Luften Og Havet. - 1867

Temperaturer Vejr Termometre Temperaturmålinger

Daniels Hygrometer

Luften Og Havet. - 1867

Temperaturer Temperaturmålinger Hygrometre

PL. I. Isotermer i Januar

Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima - 1872

Temperaturer Vejrkort Isotermer Danmarkskort

Pl. II Isotermer i Juli

Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima - 1872

Vejrkort Temperaturer Isotermer Danmarkskort

Pl. III. Den Dato i April, da Temperaturen er 6 grader Celsius

Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima - 1872

Vejrkort Temperaturer Danmarkskort

Vejrkaart for Tirsdag den 16' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 1.

Vejledning til Benyttelse af Det Mete... - 1873

Meteorologi Meteorologisk Institut Vejrkort

Vejrkaart for Tirsdag den 16' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 1.; Vejrkaart for Tirsdag den 16' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 2.

Vejledning til Benyttelse af Det Mete... - 1873

Meteorologi Vejrkort Meteorologisk Institut

Vejrkaart for Tirsdag den 26' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 3.; Vejrkaart for Tirsdag den 26' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 4.

Vejledning til Benyttelse af Det Mete... - 1873

Meteorologi Vejrkort Meteorologisk Institut

Vejrkaart for Tirsdag den 29' August1873 Kl 8 Morgen Fig. 7.; Vejrkaart for Tirsdag den 25' Juni 1873 Kl 8 Morgen Fig. 8.

Vejledning til Benyttelse af Det Mete... - 1873

Meteorologi Vejrkort Meteorologisk Institut

Vejrkaart for Tirsdag den 26' Juni 1873 Kl 8 Morgen Fig. 9.; Vejrkaart for tirsdag den 28' august1873 kl 8 morgen fig. 10

Vejledning til Benyttelse af Det Mete... - 1873

Meteorologi Vejrkort Meteorologisk Institut

Vejrkaart for Onsdag den 13' Nvbr 1872 Kl 8 Morgen Fig. 11.; Vejrkaart for Torsdag den 5' December 872 Kl 8 Morgen Fig. 12.

Vejledning til Benyttelse af Det Mete... - 1873

Meteorologi Vejrkort Meteorologisk Institut

Kramitze Sluse

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Broer & Konstruktioner Historie Stormfloder Digelag Lolland

Almindeligt Digeprofil efter stærk Storm

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Diger Klitter Strande Digelag Lolland Stormfloder

Veir- & Vandstandsforholdene i Nord Europa den 12te November 1872 Kl. 18

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Vejrkort Meteorologi Europa Vejr

Veir- & Vandstandsforholdene i Nord Europa den 13de November 1872 Kl. 6

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Vejrkort Vejr Meteorologi Europa

Veir- & Vandstandsforholdene i Nord Europa den 13de November 1872 Kl. 14

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Vejrkort Vejr Meteorologi Europa

Dige beskyttet med Fang (smaa Høfder)

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Storme Lolland Digelag Dæmninger Sydlolland

Ramning af ny Spunsvæg efter Stormflod, den gamle ødelagt af Pæleorm.

Det lollandske Digelag 1873-1913 - 1913

Lolland Spunsvægge Stormfloder Pæleorme

Fig. 32. Aræometer. AB Skala, inddelt i Grader, BC den udblæste Del, D Belastning, for at Instrumentet skal flyde sikkert.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Instrumenter Redskaber Temperaturer Aræometre

Fig. 59. Landskab i Tordenvejr

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Landskaber Tordenskyer Tordenvejr

Fig. 60 Dalibards Forsøg paa at vise Luftens Elektricitet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Forsøg Dalibard Tordenvejr

Fig. 61. Et Linielyn, der gaar i Zigzag. ; Fig. 62. Et forgrenet Linielyn.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Lyn Linielyn

Fig. 68. St. Elms Ild

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Sanktelmsild Skibe Fænomener

fig. 69, Nordlysbuer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Himmel Fænomener Nordlys

Fig. 119. Kompensationspendul. A Jernstang, B Messingstang.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Messingstænger Jernstænger Penduler Kompensationspenduler

Fig. 122. Den sfæroidale Tilstand.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Vanddampe Temperaturer Varme

Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven

Hvorfor? - Fordi - 1890

Opvarmning Luftarter Væsker Varme Temperaturer

Fig. 124. Varmestraalernes Refleksion i et konkavt Spejl. ; Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Konkave spejle Refleksioner Varmestråler

Fig. 148. Regnbuen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Vejr Fænomener Regn Regnbuer

Fig. 167. En Komet

Hvorfor? - Fordi - 1890

Astronomi Fænomener Kometer

Fig. 168. Højdemaaling ved Barometer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Barometer Højdemålinger

Fig. 169. Pumper

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lufttryk Pumper Meteorologi

Fig. 171. En Bjærgtop, indhyllet i Taage

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Meteorologi Tåge Bjerge

Fig. 172. Cirro-stratus

Hvorfor? - Fordi - 1890

Skibe Skyer Meteorologi Cirro-stratus

fig. 173. Nimbus, Regnskyer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Møller Marker Regn Skyer

Fig.174. Nimbus, Stormskyer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Skyer Stormskyer

Fig. 175. Cumulo-stratus

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Stratus Skyer Cumulo-stratus

Fig. 176. Forskellige Arter af Skyer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Vand Observationer Skyer

Fig. 177. Skyer, jagede af Vinden

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Vind Skyer

Fig. 178. Regnmaaler, A set udvendigt fra, B set i Gennemsnit

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Regnmængde Regn Regnmålere

Fig. 181. Et Kompas

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Vindretninger Kompasser

Fig. 183. Robinsons Anæmometer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Meteorologi Robinsons Anæmometer Anæmometre

Fig. 184. Vindmølle

Hvorfor? - Fordi - 1890

Sejlduge Meteorologi Vindmøller

13. Lys- og Fløjtetønde; 14. Lys og Klokke-tønde eller Lystønde; 15. Lystønde; 16. Lystønde

Den Danske Lods - 1919

Tønder Fyrskibe Signaler Tåge Fyr

»En særegen Art Skib er vor Tids Dampskib, det er, skjøndt ikke meget over 20 Aar gammelt, allerede udført i saadant Tal, at Skibsbygningskunsten ligesom Mekaniken, idet den anvendes paa denne skjønne Opgave har udviklet inden kort Tid en høj Grad af Fuldkommenhed. og vel fortjener det herved, ligesom ved dets Evne til at styres tværs over Havet selv mod Vind og Bølger, al Opmærksomhed.«

Fra Hjulskibenes Dage - 1919

Vinde Bølger Dampskibe Skibe

Stormpælelægning paa en steil Contrescarpe

Samling Af Feltconstructioner - 1861

Stormplanlægning Storme Contrescarpe

Fig. 18. Rødgran 95 Aar; Al. fra Stranden; frit udsat for Vinden

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk... - 1902

Skove Træer Vinde Strande Rødgran

Vi bruger cookies til at føre statistik over antal besøgende og huske om du tillader det. Vil du tillade statistik? Læs mere