Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

62 Magnetisme og Elektricitet. Fig. fy>- Lynrør. glasagtigtUdseende, der frembringes ved en Smælt- ning og derefter følgende Stivnen af Sandkornene; Rørenes ydre Diameter er omtrent 5 Centimeter og deres Vægge dannes af sammensmæltede Sand- korn. Lynrørene opstaar tydelig nok derved, at Gnisten smælter Kvartsen i Sandkornene. Det er nemlig lykkedes ved Kunst at eftergøre saa- danne Rør, ved at lade en stærk elektrisk Gnist slaa igennem Sand, blandet med Klornatrium for at faa det lettere smælteligt. højeste Punkt rejses Fig. 66. Lynafleder. C Jordleder. 152. Hvorledes er Lynaflederen indrettet? Næsten samtidig med at Franklin havde paavist Lynets elek- triske Natur, angav lian ogsaa en Maade, hvorved man kunde beskytte en Bygning imod Lynnedslag. Paa Bygningens der en Metalstang, 15—30 Fod høj og benved 1 Tomme i Diameter (se Fig. 66). Stangen en- der foroven i en Spids af Platin eller forgyldt Kobber (P). Nærved Stangens Fæstepunkt ved Taget, udgaar der en Metalledning (C), som uden Afbrydelser fortsættes langs ad Taget og Muren ned i Jorden til en eller anden Brønd eller et andet fugtigt Sted. Det er af overordenlig stor Vigtighed, at Ledningen er fuldstændig og tillige aldeles tæt; thi i modsat Fald er Lynaflederen en meget farlig Indretning. Lynaflederens Ævne til at beskytte forklares paa følgende Maade. Naar en Tordensky, ladet med f. Eks. positiv Elektricitet, befinder sig over en Bygning, virker Skyens Elektricitet fordelende paa Jordfladen og Genstanden nærmest Skyen. Den negative Elektricitet tiltrækkes fra Jorden, følger Lynaflederen og strømmer gennem Spidsen ud mod Skyen, som derved nevtraliseres eller gø- res uelektrisk. Heraf fremgaar, at Meningen ikke er, at Lynet skal slaa ned i Lederen, men at der skal strømme saa megen Elektricitet ud af Lede- ren, at Skyen bliver uelektrisk. Skulde Lynet desuagtet slaa ned i Lederen, bør denne være saaledes indrettet, at den ikke smælter ved Ophedningen. Er Ledningen af Kobber, kan den være betydelig tynd-