Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 61 Fig. 64. Den elektriske Presse. 2'/^. 6j. Elektriske Billeder. andre Sider er der fæstet Papirskiver, som kan bøjes hen over Portrætet; man lægger nu oven paa Portrætet et Stykke Bladguld, saa stort, at det hviler paa de to Staniolblade (A og B), derover læg- ges et hvidt Silkebaand, hvorefter de to Papirskiver bøjes hen over det hele. Alt dette indlægges i en Presse (se Fig. 64), saa at kun Staniolstrim- lerne (A og B) er frie. Nu lader man en kraftig elektrisk Gnist gaa igennem Guldbladet, idet man forener A med den ene og B med den anden Belægning paa en stor Leydenerfiaske. Ved Gnisten forvandles Guldbladet til en Slags Gas eller Luftart, der trænger igennem Aab- ningerne paa Portrætet og afsætter sig som sort Farve paa det hvide Silkebaand. 149. Hvorfra kommer „Svovllugten“ ved stærke Lynnedslag? Fra Ozon, som dannes, naar elektriske Gnister gaar igennem Luft (se Stykket 117). Det er altsaa ikke Svovllugt, men Folk kal- der det i Almindelighed saaledes. 150. Hvilke kemiske Virkninger foraarsager Lynet? Foruden den allerede nævnte Forvandling af Ilt til Ozon bidra- ger Lynilden til en kemisk Forbindelse mellem Luftens Ilt og Kvælstof til Salpetersyrling, en Luftart af gennemtrængende stikkende Lugt. End- videre bevirker Lynet en Forbindelse mellem Luftens Kvælstof og Brinten i Luftens Vandpartikler, hvorved der dannes Ammoniak. Regn- vandet indeholder ofte Spor at Ammoniak, i Særdeleshed i stærkt Tordenvejr. 151. Hvad forstaas der ved „Lynrør“? Rørformige Mærker efter Lyn, som stundom danner sig, naar Lynet slaar ned i sandet Jordbund (se Fig. 65). Lynrørene, som mest trælles i Ostpreussen, Cumberland og Brasilien, er 10 å 12 Meter lange og nogle Millimeter i indvendig Diameter. Deres Inderside er af et