Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

60 Magnetisme og Elektricitet. 146. Er der nogen synderlig stor Sandsynlighed for at blive ramt af Lynet? Kaster vi et Blik paa Tabellen i Stykket 141, som vil være temmelig normgivende for hele Skandinavien, vil det sés, at der ikke er nogen synderlig Anledning til at nære Frygt i saa Henseende. I Sydevropa er derimod Forholdet anderledes. Vore Tordenvejr er Lege- værk imod dem i Sydevropa, for ikke at tale om Tropernes. Ifølge statistiske Angivelser, samlede af Boudin, dræbtes der i Frankrig i Løbet af 27 Aar fra 1835—1862 2228 Personer, hvilket i Gennemsnit bliver 82 om Aaret. Hvad angaar de forskellige Køn, da synes det, som om Lynet oftere rammer Mandkøn end Kvindekøn. Ifølge Boudin dræbtes der i Aarene 1854—1863 647 Mænd imod 233 Kvinder. 147. Hvad forstaaes der ved „Tilbageslag“ ? Det indtræffer undertiden, at Mennesker og Dyr dræbes af Lyn, uden at der gaar noget Tordenvejr hen over Egnen. Dette kaldes Til- bageslag, og beror paa Induktion eller Fordeling. Naar en Tordensky befinder sig nær ved Jordens Overflade fordeles de tvende Arter Elek- tricitet paa Genstande, som befinder sig under Skyen, saa at disse bliver ladede med Elektricitet af en Art, der er modsat Skyens egen. Udlades nu Skyen i en eller anden Retning, saa ophørte øje- blikkelig Fordelingen, og den i Genstanden paa Jorden frigjorte Elek- tricitet udlader sig med en saadan Hæftighed, at Døden kan følge. 148. Hvorledes skal man forklare Dannelsen af de Billeder, som Lynet stundom indbrænder paa ramte Genstande? Ved Beretninger og Vidnesbyrd fra fuldt troværdige Personer er det bevist, at Mennesker, der er ramte af Lynet, undertiden har baaret Afbildninger paa Legemet, som de ikke havde før, og som saa- ledes maatte være fremkomne ved Lynilden. Aarsagen til dette mærk- værdige Fænomen antages at være den, at den elektriske Gnist løsner Smaadele fra de Legemer, hvorigennem den gaar, og fører disse med sig et Stykke Vej. Allerede Franklin har paavist, at naar man lagde et Stykke Bladguld imellem 2 Glasplader og lod en elektrisk Gnist gaa igennem Guldbladet, efterlod den paa Glasset Mærker, som ikke engang kunde fjærnes ved Syrer; Guldet var trængt ned i Glasmassen. Ved Hjælp af den saakaldte elektriske Presse kan man endog forskaffe sig elektriske Fotografier. Apparatet bestaar af et tyndt Stykke Karton (Visitkortpapir), i hvilket man har udskaaret Konturerne af en eller anden Figur (paa Fig. 63 et Billede af Franklin). Ved de to modsatte Kanter af Kortet er der fastgjort Staniolstrimler (A og B) og ved de to