Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

304 Meteorologi. 914. Hvorpaa beror Skyernes forskellige Form? Paa Luftens forskellige Fugtighedsgrad, den Højde, i hvilken Skyen dannes, paa Vindene og de elektriske Forhold. 915. Hvorledes inddeler man Skyerne? Det er klart, at et saa bevægeligt og skiftende Fænomen som Skyerne frembyder en næsten uendelig Mangfoldighed af Former, hvis Ordning i bestemte Klasser medfører store Vanskeligheder. Men da næsten hver enkelt Skyform har sin egen Indflydelse paa Vejrliget, maa en Klassifikation af Skyfonnerne alene af den Grund være nødvendig. Allerede i Begyndelsen af" vort Aarhundrede ordnede derfor Howard Skyformerne i visse Klasser. De forskellige Klasser af Skyer kan der- efter ordnes paa flere Maader. Nedenfor følger vi den hos os nu bru- gelige Inddeling. Vi har da følgende Skema: A. Høje Skyer: Cirrus, Cirro-stratus; Cirro-cumulus. B. Lave Skyer: Nimbus; Cumulus; Cumulo-stratus; Stratus. Cirrus- Skyerne, som hos os kaldes „Fjerskyer“, er de tynde fine Striber, som ses paa den kla- re blaa Himmel, lø- bende enten i paral- lele Linier eller og- saa lignende uord- nede Masser af Haar eller Tang. Under- tiden opløser disse Striber sig i uregel- mæssige Samlinger af line, fra hverandre adskilteTaagemasser. Af alle Skyer er Cir- rus-Skyerne de høje- ste (ofte over en Mil) og maa, som vi allerede har sagt, bestaa af Is- krystaller. Cbro-stratus er en Skyform, som opstaar af Cirrus derved, at disse Skyer fortættes, synker ned og danner et mere eller mindre tæt Skyslør over Himlen. I disse Skyer ligger i Keglen Aarsagen til de optiske