Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi. 303 tung Luftstrøm presse en lettere Luftstrømning højere op i Luften, hvor der finder en pludselig Kondensation eller Fortætning Sted. 910. Hvorledes kan Skyerne svæve frit i Luften? De sruaa Vanddraaber eller Iskrystaller, hvoraf Skyerne besfaar, er tungere end Luften og stræber derfor mod Jorden. Deres Fald sker ganske langsomt, dels fordi de smaa Vanddraaber danner en. stor Flade, hvorved deres Fald i høj Grad modvirkes af Luftmodstanden, dels ogsaa fordi den opstigende varmende Luftstrøm holder dem oppe. Skyernes uforanderlige Højde er forøvrigt kun tilsyneladende. Betragtet som et Hele, forbliver Skyerne svævende i Luften, men de enkelte Vanddraaber, som danner Skyerne, ombyttes uophørligt. I Dagens Løb vokser den nedefra ved ny fortættet Vanddamp, medens den sam- tidig føres opad af den varme Luftstrøm. Naar denne mod Aften af- tager, begynder Skyen at synke, men da kommer dens underste Dele ind i varmere Luftlag og opløses i usynlig Damp. Paa denne Maade foregaar der en stadig Omsætning i Skyen, medens den i sin Helhed synes at bibeholde sin Højde uforandret. 911. Hvorfra hidrører Skyernes Farve? Naar det direkte Sollys reflekteres fra Skyerne, er de blændende hvide. De Dele af en Sky, som ikke træffes af Solstraalerne, er graa eller mørkeblaa. Jo tættere Skyen er, og jo mindre „diffust“ Lys, den reflekterer, desto mørkere er Skyen. 912. Hvorfor er Aftenskyerne ofte saa røde eller guldglindsende ? Naar Sollyset gaar igennem fugtig Luft, absorberes de mest brydbare Straaler, saa at hovedsagelig de røde og gule Farver gaar igennem. Nu har Lyset, naar Solen befinder sig ved Horisonten, et betydeligt længere Stykke Vej i de lavere Luftlag at passere, end naar Solen staar højt paa Himlen, derfor er denne Absorption mest virksom om Aftenen (og om Morgenen). Skyernes Farve beror naturligvis paa Farven af det reflekterede Lys. Af samme Grund bliver Solen rød, naar den betragtes gennem Taage. 913. Hvorfor forandrer Skyerne Farve? Fordi deres Stilling i Forhold til Solen, deres Tæthed, deres Form m. m. forandres.