Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

302 Meteorologi. mes Luftlagene fornemmeligst ved Berøringen med den opvarmede Jordflade. Det saaledes opvarmede Luftlag bliver lettere, stiger i Vejret og et koldere Lag synker mod Jorden. Man skulde derefter tro, at Luften højere oppe var varmere end nede ved Jordfladen, men alle Iagttagelser viser, at Temperaturen aftager med Højden. Aarsagen her- til er følgende. Naar den opvarmede Luft stiger, kommer den til Steder med lavere Lufttryk, som Følge af hvilket den udvider sig. Denne Ud- videlse kræver Varme (291), som tages fra Luften selv, naar den ikke kan faas andetsteds fra; d. v. s. Luftens Temperatur maa falde. Af den Grund afkøles altid en opstigende Luftstrøm. Af den modsatte A arsag kommer Temperaturen hos en nedadgaaende Luftstrøm til at stige. Er Luften fuldstændig tør, aftager dens Temperatur 1° C. for hver 100 Meter, Luften stiger. Det indtræffer imidlertid sjældent eller aldrig, at Luften er ganske fri for Fugtighed. Afkølingen foregaar der- for langsommere, d. v. s. man maa stige mere end 100 Meter, for at Luftens Temperatur skal falde 1°. Naar Luften er afkølet til Dugpunktet, begynder Vanddampene at fortættes; derved frigøres der bunden Varme (293), som opvarmer Luften. Afkølingen, som foraarsagedes af Luftens Udvidelse, naar den kom under mindre Tryk, opvejes da for en Del af den frigjorte Varme ved Fortætningen. I fugtig Luft aftager derfor Temperaturen langsommere end i tør Luft. 908. Hvor højt ligger Skyerne? Den Højde, hvori Skyerne ligger, er yderst forskellig. Den nedre Grænse for Skyregionen bestemmes af den Højde, ved hvilken Luftens Temperatur er faldet til Dugpunktet. Jo varmere Luften nærmest Jord- fladen er ved en given Fugtighedsgrad, desto højere ligger Skyerne. De laveste Skyer befinder sig i 1000 å 1200 Fods Højde, medens Cirrus-Sky- erne (se nedenfor) ligger 25,000 å 35,000 Fod over Jorden. Naar Luf- tens Temperatur er under 0°, maa Cirrus-Skyerne bestaa af Iskrystaller. 909. Hvorledes skal man forklare Skyernes undertiden pludse- lige Fremtræden paa Himlen? Foruden den allerede anførte Maade, hvorpaa Skyerne kan dan- nes, kan de ogsaa opstaa ad anden Vej. Talrige Iagttagelser, væsenligst under Ballonfarter, har godtgjort, at Atmosfæren gennernkrydses af Luft- strømninger , som Hyder ovenpaa hverandre i forskellige Retninger. Naar da to Luftmasser, mættede af Fugtighed men af forskellig Tem- peratur, blandes med hinanden, opstaar der en Blandingstemperatur, som er lavere end den, der behøves for at bibeholde al Fugtigheden i Damp- form. En Del maa da fortættes i Form af en Sky. Ligesaa kan en