Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi. 315 938. Hvad er Aarsagen til Blodregn, Svovlregn, Askeregn og andre lignende Fænomener? Disse Fænomener staar ikke i Forbindelse med Nedbøren, men har deres Aarsag i et eller andet jordisk Stof, enten af mineralsk eller organisk Oprindelse, som af Vindene er ført op i Luften og senere falder ned. Af organiske Stoffer, som paa denne Maade regner ned, er Frøet af visse Planter (f. Eks. Naaletræer), Infusionsdyr o. s. v. de almindeligste. 939. Hvad forstaas der ved Vind? Ved Vind forstaar man Luft i Bevægelse. Luft kan bevæge sig enten langs Jordfiaden, d. v. s. i horisontal Retning, eller ogsaa i Ret- ning opad eller nedad. Det er kun Bevægelsen langs Jordfiaden, som i egenlig Forstand kaldes Vind. 940. Hvorledes angives Vindens Retning? Derved, at man nævner det Himmel- strøg, fra hvilket Vinden blæser. I Almin- delighed skælnes der imellem 16 Vindret- ninger, nemlig de 8 Hovedstreger, som er angivne paa det almindelige Kompas (Fig. 181) og mellem hver af disse en Streg. Man faar da følgende Vindretninger: N., NNØ., NØ., ØNØ., 0., ØSØ., SØ., SSØ., S., SSV., SV., VSV., V., VNV., NV., NNV. Fig. i8i. Et Kompas. 941. Hvorledes angives Vindens Styrke? Enten ved at bestemme Vindens Hastighed (udtrykt i Meter) eller dens Tryk, vinkelret mod en Flade af en Kvadratmeter (udtrykt i Kilogram). Vindens Hastighed kan veksle mellem Vindstille og indtil 40 å 50 Meter i Sekundet, dens Styrke fra svag til omtrent 400 Kilogram paa Kvadratmeteren. Paa Vejrkortene angives Vindstyrken i en Skala, gaaende fra 0 6. Følgende Tabel angiver nærmere Forbindelsen mellem de for- skellige Skalaer: