Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

314 Meteorolog!. 933. Hvornaar og hvor falder der Hagel? Oftest i den varme Aarstid og i Særdeleshed i den tempererede Zone (822). 934. Hvorledes opstaar Isslag og Hagel? Man er endnu i Uvished om, hvorledes disse Naturfænome- ner opstaar, og en Mængde Naturforskere har stræbt at løse dette Spørgsmaal. Det interessanteste Bidrag til Problemets Løsning er givet af Dufour i Lausanne. Efter hans Forklaring dannes Hagel og Isslag ved Vanddraabernes Overkøling (302). Under almindelige Forhold er det meget vanskeligt at overkøle Vandet, thi den mindste Bevægelse af dette forvandler det øjeblikkeligt til Is. Dufour har imidlertid paavist, at en Vanddraabe, som svæver frit i et Medium (Stof) af samme Tæthed som Vandet, kan. afkøles flere Grader under 0 uden at fryse. Saadanne overkølede Vanddraaber holder sig bedre end almindeligt over- kølet Vand og bringes lettest til Størkning ved Berøring med en Is- klump. Dufour mener derfor, at Hagel og Isslag dannes ved, at Sne- fnug falder gennem en stærkt afkølet Sky. Er Skyen i høj Grad af- kølet og Draaberne smaa, opstaar der Isslag, er Afkølingen svagere og Draaberne store, opstaar der Hagel. 935. Hvad er Aarsagen til den ejendommelige Lyd, som gaar forud for en Hagelbyge? En Del Meteorologer er af den Mening, at den hidrører fra, at Hagelkornene støder sammen i Luften, andre mener, at den beror paa elektriske Udladninger. Med Hagel følger nemlig ofte Tordenvejr. 936. Hvorledes opstaar „Isbark“? Isbarken opstaar af tæt Taage og menes ogsaa at bero paa Vandets Overkøling. 937. Hvorfor sætter Isbark sig kun paa den ene Side af en Gren eller Kvist? Naar Vanddraaberne i Taagen bestaar af overkølet Vand, saa er det tydeligt, at den meste Is maa sætte sig paa Træets „Vindside“, d. v. s. den Side, som træftes af Vinden, thi ved at Vanddraaberne stø- der mod Træet, forvandles de øjeblikkeligt til Is.