Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

316 Meteorologi. Skala. II Vindens Hastig- hed, Kilometer i Timen. Vindens Tryk, Kilogram pr. Kvadratmeter. Vindens Virkninger. 0 Stille 0—4 0—O.i 5 Køgen stiger næsten lodret i Vejret. 1 Svag 4-14 0.15 1.87 KendeligLuftbevægelse; Vimplen sættes i Bevægelse. 2 Laber 14-25 1.67 5.96 Vimplen strækkes nd; Bladene bevæger sig. 3 Frisk 25—40 5.06 — 15.47 Kviste og mindre Urene bevæges. 4 Stærk 40-60 15.17 34.35 Store Grene og mindre Stammer bevæges. 5 Storm GO—1(H) 34.35-95.1 Store Træstammer bøjes. 6 Orkan over 100 over 95.4 Træer og Bygninger ødelægges eller omstyrtes. 942. Hvorledes bør en Vejrhane eller Vindfløj være indrettet? Den bør anbringes saa fritstaaende og saa højt som muligt, for at angive den herskende Vind for hele Omegnen. End- videre maa den være let bevægelig ior at angive Retningen af svage Vinde. I den Anledning bør Fløjens Tyngdepunkt ligge indenfor Omdrejningsaksen og denne staa lodret. For at undgaa Fløjens Svingning frem og tilbage, bør den gøres i Form af en Sneplov (Fig. 182) som har sin Spids i Aksen. . Fig. i8j. Robinsons Anæmometer. Fig. 182. Vindfløj. 943. Hvad forstaas der ved et Anæmo- meter? Et Instrument, hvormed Vindens Hastighed maales. Robinsons Anæmometer bestaar af et vandret liggende Kors A (Fig. 183), bevægeligt omkring en lodret Akse B. I hver af Korsets 4 Ender sidder der en hul Halvkugle af Metal. ADe Halvkuglerne er vendte i samme Retning, og naar Vinden blæser, bliver Trykket paa den indvendige Side af Halvkuglen større end paa den udvendige, Hele Apparatet sættes derfor af Vinden i en om- drejende Bevægelse, og Anæmometrete Omdrej- ningshastighediagttages ved saakaldte „Cifferhjul“, som sættes i Bevægelse fra Aksen B. Ved en særlig Undersøgelse er det i Forvejen paavist,