Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi 309 916. Hvor hurtigt [bevæger Skyerne sig? Skyernes Hastighed er i Al- mindelighed større, end den ser ud til og ofte betydeligt større end Vindhastigheden nede ved Jord- fladen. Naar Skyerne for os synes at bevæge sig ganske langsomt, liar de i Virkeligheden undertiden en Hastighed af 10 å 20 Mil i Timen. 917. Hvorledes opstaar Regn? Naar V anddampenes Fortætning foregaar saa hæftigt og rigeligt, ai- de smaa Væskedraaber ikke kan holde sig oppe i Luften, falder de ned i Form af Regn eller Sne. ZvVr. z/7. Skyer, jagede af Vinden. 918. Hvilke Omstændigheder begunstiger Regnens Opstaaen? Enhver Aarsag, som tvinger den nærmest JordHaden liggende fugtige Luft op i de højere Luftlag, er gunstig for Dannelsen af Regn. Særlig naar denne Forflytning sker hastigt, eftersom da et stort Kvantum Vanddamp fortættes paa en Gang. De Kræfter, som driver Luften opad, er af forskellig Slags. I første Række har vi Jordfiadens Opvarmning paa varme Dage, som opheder de underste Luftlag, hvorved disse bliver lettere og stiger i Vejret. Fugtige Luftstrømme tvinges ofte op i de højeste Luftlag derved, at en Bjærgkæde spærrer Vejen for Luftens Bevægelse i vandret Retning, eller naar en tung Luftstrøm presser sig ind mellem JordHaden og det fugtige Luftlag. En anden almindelig Aarsag til Luftens Bevægelse opad er de saakaldte Barometerminima eller lave Lufttryk (se nedenfor). Visse Vinde er ogsaa mere regnførende end andre, af den Grund, at de er gaaede hen over store Vandflader, hvor Luften har været meget fugtig. 919. Hvorfor falder Regnen i Draaber? Fordi Kugleformen er Ligevægtsfiguren for en Væskernasse, som kun er underkastet Kohæsionskraften (Sammenhængskraften mellem Vandniolekulerne). Paa Regndraaben virker ganske vist tillige Jordens