Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

310 Meteorologi. Tiltrækningskraft, ellers vilde den jo ikke falde, men Luftens Modstand og Højden over Jorden svækker Tiltrækningskraften mod denne. 920. Hvorledes bestemmes Nedbørens Mængde for et givet Sted? Ved at angive i Millimeter den Højde, hvortil Regnvandet (er det Sne, tænker man sig denne smæltet) vilde stige paa Had Mark, naar det hverken fordampede eller havde Afløb. 921. Hvorledes maales Regnmængden? Fig. 178. Regnmaaler, A set udvendigt fra, B set i Gennemsnit. Med en saakaldt Regnmaa- ler. Regnmaaleren i sin sim- pleste Form bestaar af en cy- linderformet Beholder (Fig. 178); forneden forsynet med et Siderør, hvori er indsat et lige opstaaende Glasrør H. I Karrets øverste Del er der an- bragt et tragtfbrmigt Laag, P, som opsamler Regnen. 922. Falder der lige megen Regn overalt paa Jorden? Nej; der er stor Forskel, baade i Henseende til det aarlige An- tal ,.Regndage“ (Regndag kalder man enhver Dag, paa hvilken der er faldet mindst 0,25 Mm. Regn) og i Henseende til Regnmængden. Regndagenes Mængde er større paa høje Bredegrader (d. v. s. nærmere Polerne) end paa lave. Fra denne Kegel maa dog undtages Egnene omkring Ækvator, i den saakaldte Vindstilleregion, hvor det regner næsten hver Dag. Den aarlige Regnmængde beror dog ikke alene paa Antallet af Regndage pr. Aar, men ogsaa paa, hvormegen Regn der falder hver Gang. I saa Henseende udmærker Troperne sig frem for alle andre Egne af Jorden. Saaledes er f. Eks. den aarlige Regnmængde i Kjøbenhavn .................................. 530 Stockholm......................................... . 420 Kristiania........................... .... 538 Bergen..................................... 1,830 Sierra Leone (Afrikas Vestkyst)............ 4,800 Maranhao (Brasilien)....................... 7,110 Cherrapoonjee (den sydlige Del af Himalaya) 14,200 Mm. (c. 20 Tom.) n n n ri ri Disse Tal viser, hvilken betydelig Forskel, i Henseende til Regn- mængde, der er paa forskellige Steder af Jorden. Naar man dertil