Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi. 311 lægger, at der gives andre Steder, f. Eks. Sahara- og Gobi-Ørkeuerne, Peru m. ft., hvor det aldrig regner, saa maa man indrømme, at Regnen er et i høj Grad uregelmæssigt fordelt Fænomen. 923. Hvilke Egne af Jorden har saakaldt „Regntid“? Egnene om Ækvator mellem Vendekredsene, d. v. s. Troperne. Regntiden falder sammen med den Tid paa Jorden, da Solen staar højest. Som vi allerede har sagt (823), gaar Solen under Troperne 2 Gange gennem Zenith. Omkring denne Tid indtræffer Regntiden. Ved Ækvator indtræffer Regntiden om Foraaret og om Efteraaret. Jo læn- gere man ijærner sig fra Ækvator mod Vendekredsene, desto mere smælter disse to Regnperioder sammen til én, som da falder sammen med Sommeren. 924. Hvorfor virker Regnen saa forfriskende paa Planterne? Fordi Vandet opløser en Del Salte i Jorden, hvorved det bliver muligt for Planterne, gennem deres Rødder, at optage Næring fra Jorden. Regnvandet indeholder desuden nogen Kulsyre og Ammoniak. Regnen befrier endvidere Spalteaabniiigerne (Planternes A.ande- redskaber) for Støv o. desl. 925. Kan Regnen siges at rense Luften? Ja, thi Regndraaberne drager med sig Støv og Mikrober, der svæver i Luften. 926. Hvorfor „slaar Røgen ned“ i skyet Vejr? Fordi Lufttrykket da i Reglen er lavt, hvilket betyder, at Luften er mindre tæt. Luftens Løftekraft er da ogsaa mindre, og Røgen har vanskeligt ved at stige. 927. Hvorledes dannes Sne? Sne staar i samme Forhold til Regn, som Rimfrost til Dug. Sne dannes, naar Luft, mættet med Vanddamp, afkøles under 0°. Ved Afkøling formindskes Luftens Ævne til at bevare Vand- damp i Luftform. Saaledes indeholder f. Eks. 1 Kubikmeter Luft, mættet med Vanddamp ved 0° 4,9 Gram Vand, ved -j- 1° indeholder samme Rumfang 4,5 Gram Vand. En Afkøling af 1° foranlediger saaledes Dan- nelsen af 0, i Gram Sne af hver Kubikmeter Luft. Naar denne Isdan- nelse foregaar frit i Luften, kan Iskrystallerne dannes frit til alle Sider og derved opstaar der en Mangfoldighed af Former, som alle har den regelmæssige Sekskant til Grund. Den simplest© Form paa et Suefuug er en af 6 Isnaale bestaaeude Stjærne. Sker Fortætningen noget rige-