?.ggE2JJ1T S3BBBg - — —
312
Meteorologi.
ligere, udvikles der paa disse Isnaale parvise Sidestraaler, og udfyldes
Mellemrummene mellem disse Straaler mere eller mindre fuldstændigt
af en Tshinde, opstaar der en uendelig Mangfoldighed af nye Former, af
hvilke nogle er afbildede i Fig. 179.
Snekrystaller.
928. Hvoraf kommer det, at Sne undertiden kan være rød?
Sneens naturlige Farve er hvid, af den Grund, som vi allerede
har nævnt (760). I Polaregnene forekommer der undertiden rød Sne,
hvilket beror paa Tilstedeværelsen af smaa mikroskopiske Alger, proto-
coccus nivalis.
929. Hvor stort Rum indtager Sne i Sammenligning med
Vand?
Fin og let Sne indtager omtrent 24 Gange større Rumfang end
en ligesaa stor Vægt Vand. I Reglen er dog Sneen mere pakket, saa
at man antager den for at være 10 å 12 Gange lettere end samme Rum-
fang Vand. Et Snedække af 10 Millimeters Tykkelse svarer saaledes til
omtrent 1 Mm. Regnhøjde.
930. Hvad forstaas der ved Isslag?
Derved forstaas smaa, i Almindelighed runde, uigennemsigtige
Korn, som ligner frosne Regndraaber.
931. Hvornaar falder der Isslag?
I Reglen om Foraaret eller om Efteraaret, sjældent om Vinteren
eller om Sommeren.