Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Lyset. 251 tilsidst totalt, hvorved Straalerne kommer til at beskrive Buer, hvis Spids er vendt opad (se Fig. 154). Naar Straalerne træffer Øjet, har de saaledes en Retning, som om Genstanden laa oppe i Luften. Saadanne Luftspejlinger kan vise saavel retvendte som omvendte Billeder; ja, undertiden kan man samtidig se begge Slags. Ogsaa i Ørkenen forekom- mer undertiden denne Art af Luftspejling (se Fig. 155), naar Jordbunden er i høj Grrad af- kølet. Som Følge af Luftspej- ling kan det ogsaa ret ofte ske paa Havet, at man fuldstændig kan se Fartøjer, som er saa langt borte, at de ved Jordens Kugle- B Fig. 154. Skematisk Billede af Lysstraalernes Gang ved Luftspejling i de koldere Egne. form er skjulte (Fig. 156). Foruden de nu omtalte Former af Luftspejling fore- kommer der en Mængde andre, som viser mere eller mindre forvredne Billeder, der beror paa Ujævnheder i de enkelte Luft- lags Tæthed. Fig. gfö- [ A Skib, der er under Horisonten CD og hvis Billede man dog kan se omvendt i B. 777. Hvad er „Fata Morgana“? Dette Luftspejlingsfænomen, som særlig viser sig ved Neapel og paa Sicilien, er ogsaa en Form af Luftspejling, men Billederne forandrer uophørligt Form. Aarsagen hertil anses at være den, at de Luftlag, som kaster Lyset tilbage, er i Bevægelse. 778. Har Luften nogen Farve? Luften er ganske vist det mest gennemsigtige af alle kendte Medier, men fuldstændig gennemsigtig er den dog ikke. Fjærntliggende Genstande viser sig ikke blot smaa og af den Grund utydelige; deres Farve, Forskellen mellem Lys og Skygge o. s. v. skælnes vanskeligere paa store Afstande end paa nært Hold. Fj øerne Genstande synes lige- som hyllede i et blaat Slør; dette kalder man i Almindelighed, for Luft- perspektiv. Set igennem et tykt Lag har Luften en blaaagtig Farve. Enten nu Luftens Uigennemsigtighed og Farve beror paa Luften selv, paa Fugtigheden eller paa Støvpartikler i Luften, saa er det tyde- ligt, at enhver lille Partikel, som hindrer Solstraalerne i at komme