Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
Læren om Lyset.
egnene ses oppe i Luften. Luftspejlingen, som den forekommer i Ægyp-
ten, forklares saaledes. I stille Vejr kan det hænde, at Luftlagene
nærmest Jordfladen, som ophedes i høj Grad af Udstraalingen fra Jor-
den og derfor er lettere end de ovenfor liggende, i visse Tilfælde bliver
liggende uden at stige i Vejret. Under denne Forudsætning kan Lys-
straalerne fra en nogenlunde høj Genstand (et Træ, en Bygning o. s. v.)
komme til Beskuerens Øje ad to Veje.
Først ser Øjet C (Fig. 153) direkte Palmetræet A, men fra A ud-
gaar der Straaler, som, naar de gaar nedad, antages at komme til stedse
tyndere og tyndere Luftlag, hvorved Straalerne stadig mere og mere
bøjes fra Normalen, indtil der tilsidst opstaar total Refleksion ved B,
D
/fø. •<£?• Skematisk Billede af Lysstraalernes Gang ved Luftspejlingen i Ørkenen.
Straalen vender opad, saa at den beskriver Buen ABC. Øjet ser da
Punktet A i Retningen CD. Det samme gælder om alle andre Punkter
af Palmetræet, hvorved et omvendt Billede af Palmen ses under Jord-
fladen ved D. For den trætte Ørkenvandrer opruller der sig skuffende
Billeder af fjærne Byer og Oaser, der ligesom spejler sig i en udstrakt,
rolig Vandflade. Selve Jordfladen fra D ud mod Horisonten er usyn-
lig; han ser direkte og gennem Refleksion de mere ophøjede Par-
tier omvendt, ganske som i en stor Sø. Under Napoleons Felttog i
Ægypten led Soldaterne meget af saadanne Øjenforblændelser, idet de
tidt efter en trættende Marsch saa Palmelunde og Bygninger spejle sig i,
hvad de troede at være en kølende Sø. Grlade paaskyndede de deres
Marsch for snart at naa den med Længsel imødesete Strand, som dog
altid veg tilbage og aldrig naaedes.
Tænker man sig derimod et koldt Hav, saa kan det ske,
at Luften, nærmest Vandfladen afkøles betydelig mere end Luften,
højere oppe. En Følge heraf bliver, at Luftens Tæthed hurtigt
forandrer sig; fra Vandfladen, hvor den er størst, og videre opad.
Lysstraalerne fra et Fartøj, der ligger langt borte paa Havet, træffer
da mindre og mindre tætte Luftlag, bøjes fra Normalen og reilekteres