Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi. 291 Dette vises af følgende Tal, ved hvilke der i Meter er angivet den Luftsøjles Højde, som svarer til 1 Min. Kviksølv (alt ved 760 Mm. Barometerstand). 0° H- 10° 4- 20” + 30° 10,5 10,9 11,4 11,8 Vi kan saaledes forstaa, at Højdebestemmelser med Barometre er langt mere indviklede, end man ved første Øjekast skulde tro. Der findes imidlertid Tabeller, Tryk og Temperatur paa to Steder af forskellig Højde kan beregne Højdeforskellen mellem dem (Fig. 168). Er Høj- derne ikke altfor betyde- lige, giver Beregninger- ne et temmelig nøjagtigt Resultat. 874. Hvad forstaas der ved Udtrykket „1 Atmosfæres“ Tryk? Derved forstaas det Tryk, som svarer til 760 Mm. Kviksølvtryk. 1 Atmosfæres Tryk er saa- ledes 1,0336 Kilogr. paa hver Kvadratcentimeter eller 41,44 ® paa 1 Kva- drattomme. Udtrykket 2, 3 o. s. v. Atmosfærer betyder da 2, 3 o. s. v. Gange dette Tryk. af hvilke man ved Iagttagelse af Luftens Fig. i68. Højdemaaling ved Barometer. 875. Hvilken Indflydelse har Temperaturen paa Barometret? Naar Temperaturen stiger, udvider Kviksølvet sig og bliver lettere end. før. Det er da tydeligt, at et Barometer, som er paa et varmt Sted, vil vise højere end et, der befinder sig ved 0°, uden at Lufttrykket paa clef varmere Sted er højere end paa det koldere. Naar man vil sammenligne to Barometre, maa begge Angivelser reduceres til samme Temperatur (0°), thi i modsat Fald er Kviksølvet ikke lige tungt i begge. Denne Reduktion er ikke saa ubetydelig, hvilket kan ses af følgende Tal, der gælder for Middelhøjden, 760 Millimeter. 19*