Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
Meteorologi.
Luften trykker med en Styrke af 1 Kilogram paa hver Kvadratcenti-
meters Overflade.
870. Hvor stort er Luftens Tryk paa et fuldvoksent Menneske ?
Antages Legemets Overflade at være IV2 Kvadratmeter, saa bliver
det Tryk, som Luften udøver paa et Menneske, 15,500 Kilogram (31,000ft).
At man kan udholde et saa enormt Tryk, beror paa, at Legemets Hul-
heder eller Rum iudeslutter Luft af samme Tryk. Bliver der alt for
stor Forskel paa Trykket udefra og indefra, medfører det store Farer,
ja undertiden Døden. Det er denne Trykforskel, som besværer Luft-
skippere, naar de kommer højt op i Atmosfæren, eller Dykkere, naar
de gaar ned til betydelige Dybder.
871. Hvorfor anvender man Kviksølv som Væske i Barometre?
Fordi Kviksølvet er den tungeste af alle Væsker, og Barometret
saaledes, naar denne Væske anvendes, kun behøver at være kort. An-
vender man f. Ek'. Vand (som man enkelte Gange har gjort), maa
Røret være 13,6 Gange længere. Middelbarometerstanden i et Vand-
barometer vilde saaledes blive 10,naß Meter. En Fordel fremfor det al-
mindelige Barometer har Vandbarometret derved, at Forandringerne
i Lufttrykket angives i en 13,6 Gange større Skala end paa det almin-
delige Barometer.
872. Hvorledes forandres Lufttrykket med Højden?
Paa hvert enkelt Luftlag hviler Tyngden af al den Luft, som
befinder sig ovenover dette indtil Atmosfærens Grænse. Jo højere man
kommer op i Atmosfæren, desto mindre bliver det ovenover værende
Luftlag, og desto mindre tæt bliver saaledes Luften. Var Luften hele
Vejen lige tæt, vilde Barometret falde 1 Mm. for hver 10,0 Meter. Men
i Virkeligheden aftager Lufttrykket hurtigere ond Højden over Hav-
fladen vokser, d. v. s., naar nian er steget saa højt op i Atmosfæren, at
Barometerhøjden er 380 Mm. (Halvdelen af Middelbarometerhøjden), er
man ikke halvvejs til Atmosfærens Grænse.
873. Hvorledes kan Barometret anvendes til Højdebestemmelse ?
I foregaaende Stykke har vi sagt, at Barometret falder 1 Mm.
for hver 10,5 Meter man stiger i Vejret. Dette gælder kun om Luft af
Middeltryk (760 Mm.) og ved 0° Temperatur. Opvarmes Luften, bliver
den lettere og følgelig maa man da stige højere, for at Barometret skal
falde 1 Mm.