Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Meteorologi. 289 Luftsøjle af samme Tykkelse, der strækker sig fra Kviksølvoverfladen i Skaalen til Atmosfærens Grænse. For at gøre Barometret mere bekvemt at anvende, giver man det i Reglen den Form, som enhver kender. I Stedet for den vide Skaal i Torricellis Barometer, er Barometerrøret forneden bøjet og udvidet til en lille Beholder eller Kugle. Denne er aaben og indeholder Kviksølv. I denne Form kaldes Barometret Hævert-Barometer. Barometerhøjden er naturligvis Afstanden mellem de to Kviksølvflader, naar Barometret hænger lodret. 868. Hvad forstaas der ved et Aneroid-Barometer? Aneroid betyder „uden Væske“. Bourdons Aneroid-Barometer bestaar af et cirkelformigt bøjet, lufttæt tillukket og lufttomt Messingrør med tynde Vægge. Dette Rør er paa Midten fastgjort ved Bunden af en Metaldaase, medens Enderne ved en Udveksling er satte i Forbindelse med et Tandhjul. Naar Lufttrykket forøges, presses Ringen sammen, eftersom Ringens ydre Side har større Overflade end den indre. Af- tager Lufttrykket, genindtager Ringen sin gamle Form. Forandringer i Ringen overføres ved Tandhjulet til en bevægelig Viser. I Stedet for Ringen anvendes ofte en tynd Metaldaase, som er lufttæt tillukket og lufttom. Ved forøget Lufttryk presses den tynde Bund indad; naar Trykket aftager, drives Bunden ved sin Elasticitet udad. Bevægelsen hos Bunden overføres ogsaa her paa en Viser. Aneroid-Barometrene er meget „følsomme“, d. v. s. de angiver smaa Trykdifferencer, men de kommer let i Ulave og kan ikke til viden- skabeligt Brug erstatte Kviksølv-Barometrene. 869. Hvorledes angives Luftens Tryk? Ved Længden paa den. Kviksølvsøjle, som holder Ligevægt med Lufttrykket. Denne Længde angives nutildags sædvanligvis i Millimeter, og da Forandringerne ved Barometrene holder sig indenfor meget snævre Grænser, er Barometerrøret kun graderet fra 720 Millimeter til 800 Mm. Man vil ogsaa kunne angive Luftens Tryk i Kilogram. Antages Barometerhøjden at være 760 Mm., hvilket er Middelbarometerstanden ved Havfladen, saa vejer en Luftsøjle, der er af samme Tykkelse som Kviksølvsøjlen og strækker sig til Atmosfærens Grænse, ligesaa meget som Kviksølvsøj len. Antager man Rørets Gennemsnitsflade at være 1 Kvadratcentimeter, er det let at beregne denne Vægt, naar man véd, at 1 Kubikcentimeter Vand vejer 1 Gram og at Kviksølvet er 13,6 Gange tun- gere end Vand. En Vandsøjle af 1 Kvadratcentimeters Gennemsnitsflade og 760 Millimeters Højde vejer 76 Gram, og saaledes vejer en Kviksølv- søjle af samme Størrelse l,o336 Kilogram. Man kan derfor sige, at 19