Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

288 Meteorologi. meter (ovenover denne Højde har Luften hørt op at indvirke paa de almindelige Fænomener i Luftkredsen). Antages da Jorden at være en Kugle af en Meters Diameter, saa vilde Atmosfærens Højde repræsenteres af et mellem 6 og 7 Millimeter tykt Lag. 865. Hvad er et Barometer? Et Instrument, med hvilket man maaler Luftens Tryk. 866. Hvorledes opstaar Luftens Tryk? Luften, saavel som enhver anden Luftart, kan sammenpresses til et, man kan næsten sige, nok saa lille Rumfang, men den kan ogsaa udvide sig i en hvilkensomhelst Grad, d. v. s. en vis Mængde Luft kan udfylde et hvilketsomhelst Rum. Denne Luftens Ævne til at ud- vide sig kaldes Spændstighed eller Elasticitet. Som Følge af sin Elasticitet udøver Luften et Tryk paa alle Flader, med hvilke den kommer i Berøring. Elasticiteten er en Stræben hos Luftmolekulerns efter at fjærne sig fra hverandre. Man vilde ogsaa kunne sige, at Lufttrykket hidrører fra Luftens Tyngde, men dette bliver i Virkeligheden det samme, thi Tyng- den gør, at Luftpartiklerne vilde blive trængt sammen, saa at Afstanden mellem Molekulerne blev mindre, men dette modarbejdes af Elasticiteten. Disse to Kræfter modvirker saaledes hinanden. I Meteorologien menes nu altid med Luftens Tryk, dens Elasticitet. 867. Hvorledes er det almindelige Barometer indrettet? Man tager et omtrent 800 Millimeter langt Glasrør, tilsmæltet i den ene Ende og fyldt med rent Kviksølv. Holder man Fingeren for den aabneEnde og stiller Røret med Aabningen nedad i en Skaal, fyldt med Kviksølv til en saadan Højde, at det staar over Fingeren, og der- efter tager Fingeren bort, saa synker Kviksølvet i Røret et Stykke, medens den øvrige Del af Røret vedblivende er fyldt med Kviksølv. Under al mindelige Forhold bliver der en .Kviksølvsøjle af omtrent 760 Millimeters Højde tilbage i Røret. Denne Søjle bæres oppe af Luft- trykket og er saaledes et Maal paa dette. Rummet ovenover Kviksølvet i Røret er lufttomt og kaldes, det Torricelliske tomme Rum efter den Mand, som først udførte dette Forsøg i Aaret 1643. Højdeforskellen mellem Kviksølvsøjlen i Røret og i Skaalen er, hvad man kalder Barometerhøjden. Staar Røret lodret, bliver Barometerhøjden lig med Længden paa Kvik- sølvsøjlen i Børet ovenover Kviksølvfiaden i Skaalen. Barometerhøjden paavirkes ikke af Hørets Vidde, thi har man et vidt Rør, bliver ganske vist Kviksølvsøjlen tungere, men da er ogsaa den Luftsøjle, som holder Ligevægt mod Kviksølvmassen, videre. Man kan nemlig sige, at Kviksølvsøjlen vejer eller trykker ligesaa meget som en