Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

200 Læren om Varmen. 622. Hvilken Betydning har Sneen for Jordfladens Temperatur? Som Følge af sin løse Beskaffenhed og fordi den indeholder saa megen Luft (mere end 10 Gange sit eget Rumfang) er Sneen en meget slet Varmeleder og danner derved et Dække, som beskytter Jorden for Varmetab ved Udstraaling. Det er ikke ualmindeligt, at Jorden under Sneen i stærk, pludselig indtrædendé Kulde er 15 å 16° varmere end Sneens Overflade. Det er let at indse, hvilken umaadelig Betydning dette har for Plantelivet. 623. Hvorledes kan Isen i en Iskælder holde sig hele Som- meren ? Fordi den behøver megen Varme for at smælte. For at hindre Varmen i at komme til Isen bygges en Iskælder i Reglen med dobbelte Vægge, og Mellemrummet fyldes med Savsmuld, Kulstøv el. Lign. 624. Hvorfor hindrer et tyndt Olielag, udbredt over Vandet, dette fra at fryse? Fordi Olien er en slet Varmeleder og ikke som Vand har sin største Vægtfylde ovenfor Størkningspunktet. Det afkøles deifor me- get langsomt og beskytter derved Vandet. 625. Hvorledes opvarmes Væsker og Luftarter? Opvarmes en Væske eller en Luftart nedefra, bliver de underste Lag lettere end de øveiste. Som Følge heraf opstaar der Strømme i Mas- sen; de varme Partier stiger opad og de koldere synker nedad. Væsken eller Luftarten opvarmes da meget hurtigere, end naar Opvarmningen Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven (ved et fast Legeme er det ligegyldigt, hvilken af dets Ender, man opvarmer). Ved denne Strømning sker der desuden en ligefrem Overførelse af Varme; undervejs afgiver de ophe- dede Partikler Varme til de koldere. For at vise disse Strømninger tager man en høj Glasbeholder (se Fig. 123) og fylder den med Vand, hvori der er kom- met Savsmuld eller stødt Rav. Opvar- mes Vandet forsigtigt fra Bunden, sér man i Midten de faste Partikler bevæge sig opad, medens de henimod Siderne synker (Pilenes Retning paa Figuren an- giver dette).