Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 201 626. Hvad forstaas der ved Varmeudstraaling? Vi har omtalt to Maader, hvorpaa Varmen kan forplante sig: ved Ledning og ved Strømning. Der findes endnu en Maade, hvorpaa Varmen kan meddeles fra et Legeme til et andet, nemlig ved Vdstraa- ling. Vi vil senere se, at Sollyset indeholder Varmestraaler, der følger med Lysstraalerne og forplanter sig med samme enorme Hastighed som Lyset, d. v. s. ca. 40,000 Mil i Sekundet. Enhver Varmegiver, som er var- mere end sin Omgivelse, udstraaler Varme. Fra det varme Legeme ud- gaar der Svingninger, der forplantes gennem Æteren. Disse Ætersving- ninger er af samme Art som Lyssvingningerne. Naar Ætersvingningerne træffer et mindre varmt Legeme, kan de sætte dettes Molekuler i stær- kere Bevægelse, hvorved dets Temperatur forhøjes. Æteren kan da og- saa komme i Svingninger, uden at det mellemliggende Stof, f. Eks. Luften, optager nogen betydeligere Del deraf; et saadant Stof fører saaledes Varmen med uden selv at opvarmes. I modsat Fald, naar den udstraalen.de Varme optages eller absorberes af det Legeme, gennem hvilket den gaar, opvarmes dette ved Udstraaling. Ved Varmens Udstraaling er det saaledes Æteren, som vibrerer eller kommer i Svingning; ved Varmens Ledning er det det opvarmede Legemes Molekuler, som vibrerer. Varmens Ledning gaar mere eller mindre langsomt, Udstraalmgen gaar med Lysets Hastighed og altid i ret Linie. 627. Opvarmes Luften af Solstraalerne paa deres Vej til Jorden? Tør Luft opvarmes ikke ved, at Solstraalerne passerer igennem den. Med fugtig Luft er imidlertid Forholdet et andet. Jo mere Atmosfæren indeholder af Vanddampe, desto mere Varme optager den, og desto mere opvarmes den. Vanddampene i Asmosfæren danner en Skærm omkring Jorden, som paa den ene Side hindrer Solstraalerne i altfor stærkt at ophede Jorden og paa den anden Side Jordfladen i at udstraale for megen Varme. Savnedes Vanddampene fuldstændigt i Atmosfæren, vilde Solstraalerne om Dagen opbrænde al Vegetation og om Natten vilde Udstraalingen foregaa saa uhindret, at der vilde opstaa en ulidelig Kulde. Paa høje Bjærge, hvor Fugtigheden i Reglen er ringe og det absorberende Lufttag tyndt, er ogsaa Luften i Skyggen isnende kold, medens man i Solskinnet i høj Grad generes af Varme. Solvarmen er dér ikke i nogen synderlig Grad i Stand til at opvarme Luften,