Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

202 Læren om Varmen. 628. Hvorledes opvarmes Atmosfæren? Den Jordfiad.en nærmest liggende Luft opvarmes væsenligst ved Udstraalingen fra Jorden. Den Del af Solstraalerne, som naaer Jor- den, absorberes eller optages af dens Overflade, som derved opvarmes og dels leder Varmen længere nedad, dels udstraaler Varme i Luften. Den Luft, som er i Berøring med Jorden, opvarmes, bliver lettere, stiger i Vejret, og giver Plads for koldere Luft, som atter efter Tur op- varmes. Af det nu sagte indses det let, at Jordens Beskaffenhed er af stor Betydning for Luftens Temperatur. Leder Jorden daarligt, bliver der Varme tilbage i de øvre Jordlag, som derved ophedes mere, end naar Varmen gik ned i Jorden. En Overflade, som bestaar af daarlige Ledere, opvarmer derfor Luften mest. Det er som Følge heraf, at Luf- ten bliver saa kvælende hed i Sandørkener. 629. Hvorfor bliver det koldere, jo højere man kommer op i Atmosfæren? Naar man stiger op fra Jordfladen, fjærner man sig fra Varme- giveren, den udstraalende Jordflade og nærmer sig det kolde Verdensrum. Vi har ogsaa paapeget, at de øvre Luftlag i mindre Grad absorberer Solstraalerne end de lavere. Begge disse Omstændigheder maa gøre Luften koldere, jo højere man kommer over Jorden. Nu er det vel sandt, at den varme Luft ved Jordfladen stiger opad og derved opvar- mer de højere Luftlag, men netop som Følge heraf bliver den opstigende Luft snart afkølet og ophører at stige. I Atmosfæren er saaledes ikke det samme Tilfældet som i et Beboelsesværelse, hvor den varme Luft bliver ved Loftet og den kolde lægger sig ved Gulvet, men regnet fra en vis Højde aftager Temperaturen i Atmosfæren uophørligt med om- trent 1 Grad paa 100 Meter. Formindskelsen er dog ganske forskellig paa forskellige Steder, Tider paa Dagen eller Aaret o. s. v. 630. Hvorfor er høje Bjærgtoppe altid beklædte med Sne? Fordi Temperaturen, deroppe er under 0° og saaledes al Nedbør afsætter sig i Form af Sne, der senere om Sommeren ikke kan naa at smælte. Solstraalerne virker ganske vist paa Overfladen, men Varmen trænger ikke dybt ned. 631. Hvad forstaas der ved Snegrændsen? Den Højde, under hvilken den Sne, som aarlig falder, smælter bort om Sommeren. Ovenover Snegrændsen hersker „den evige Sneu. Snegrændsen ligger i forskellig Højde paa forskellige Steder af Jorden.