Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

52 Magnetisme og Elektricitet. Skyer eller paa Jordens Overflade. Derved opstaar der elektrisk Spæn- ding mellem Tordenskyerne og de ved Fordeling elektriserede Legemer, som tilsidst, naar Luftens isolerende Ævne ikke mere formaar at hindre det, fremkalder en Udladning, og Uvejret bryder løs. 119. Hvorledes har man kunnet paavise, at Tordenvejret er et elektrisk Fænomen? Fig. 60 Dalibards Forsøg paa at vise Luftens Elektricitet. At Lynilden var et elektrisk Fænomen, paastodes allerede i Aaret 1708 af Wall, ihvorvel først Benja- min Franklin i 1749 fremkom med Forslag om ad eksperimental Vej at bevise denne Paastand. Man kan let begribe, at der med saa- danne Eksperimenter er forbundet stor Fare, og at det er lettere at fremsætte Formodninger og Forslag end praktisk at udføre dem. Frank- lin foreslog, at man skulde rejse en høj, spids Leder, selvfølgelig isole- ret. Er Luften eller Skyen elek- trisk, vil der da i Stangen finde en Fordeling Sted af de to Arter Elek- tricitet (sé Stykket 99), og den med Skyens Elektricitet ensartede vil blive dreven ned mod den nederste Del af Stangen, bærmes Fingeren til Stangen, vil der da springe en Gnist over. I Overensstemmelse med denne Teori udførte Dalibard. d. 10. Maj 1752 for første Gang et saadant Eksperi- ment. Paa Taget af en ensomt belig- gende Bygning rejste han en 14Meter høj Jærnstang, tilspidset i Toppen og hvilende paa en isoleret Fod (sé Fig. 60). Det lykkedes ham ogsaa, da et Tordenvejr drog henover Stan- gen, at fremkalde elektriske Gnister af denne. Franklin selv kom snart paa en anden Idé, som var betyde- lig simplere og billigere at realisere.