Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 53 Han lug en almindelig „Papirsdrage“, som fastholdtes ved Jorden ved en Hampesnor (i fugtig Tilstand ledende for Elektricitet), i hvis nederste Ende der hang en Nøgle. Ved Nøglen var der fæstet en Silkesnor, saa at Iagttageren kunde holde Dragen, men dog være isoleret fra Hampesnoren. Da der viste sig en Tordensky, blev Dragen sluppet; den steg i Vejret, og efter en Stunds Venten kunde Franklin trække Gnister ud af Nøglen. Det var saaledes bevist, at Luften og specielt Skyen inde- holdt Elektricitet, og at Tordenvejret var et elektrisk Fænomen. Over hele Verden gentoges nu Forsøget, overalt med samme Resultat. En Lærd, Professor Richmann i St. Petersborg, maatte med Livet bøde for sin Videbegærlighed, idet ved et saadant Forsøg den elektriske Gnist traf ham i Panden og øjeblikkelig dræbte ham. 120. Hvorledes har man søgt at forklare Dannelsen af Luftens Elektricitet ? Vi har allerede omtalt, at vor Kundskab i saa Henseende er yderst mangelfuld. Vi skal imidlertid nævne nogle formodede Kilder til Elektricitet. Fordampningen fra de store Have; Friktionen mellem Luften og Skyerne; Livsprocessen hos Planterne; Kondensationen af Luftens Fugtighed til Regndraaber og disses Friktion mod Luften. Kon- densationen synes at være den antageligste Aarsag, særlig naar man erindrer, at der forud for et Tordenvejr næsten altid gaar en stærk Regn. Den Elektricitetsmængde, som før var spredt blandt Taagepartiklerne, fortættes paa Vanddraaberne og faar større Spænding. 121. Hvad véd vi om Lynet? Lynstraalen er den elektriske Gnist, Lysfænomenet, som følger med en elektrisk Udladning gennem Luften. Lynet er saaledes af samme Art som de Gnister, man faar af en almindelig Elektriser- maskine, men selvfølgelig i betydelig forstørret Maalestok. Ogsaa Aar- sagen til Lyset er delvis den samme; de Luftpartikler, som ligger i Udladningens Vej, ophedes til Glødning. Lynet kan have en betydelig L’ængde, indtil over en Mil. Hvad Lynstraalens Vej angaar, saa kan der næppe tænkes noget mere lunefuldt og uberegneligt. Et Lyn, som „slaar nedw, gør ofte de mærkværdigste Spring og Krogveje. Forholdet er imidlertid det, at Elektriciteten søger sig den Vej, hvor den har den mindste Modstand at overvinde. 122. Har alle Lyn samme Udseende? Nej; man plejer at adskille dem i tre Slags: Linielyn, Fladelyn og Kuglelyn.