Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

I,æren om Varmen. 207 man raade over to Spejle, kan man opstille dem vendt imod hinanden og i samme Højde (Fig. 125). I det ene Spejls Brændpunkt anbringes Fig. 124. Varmestraalernes Re- fleksion i et konkavt Spejl. Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle. en Kurv af Jerntraad (C i Figuren), hvori man lægger glødende Kul eller en hed Metalkugle. Sætter man i det andet Spejls Fokus (Brænd- punktet D) et Termometer, vil man snart se dette stige under Indvirk- ning af de Varmestraaler, som, udgaaede fra C, dels direkte, dels ved Refleksion i Spejlet A, træffer Spejlet B. Er Legemet C meget varmt, kan man ogsaa ved dette Eksperiment antænde et Stykke Fyrsvamp i D. Borttages Varmegiveren fra C og der i Stedet for lægges Is, vil man se Termometeret i D falde under Værelsets Temperatur. Det er da Tennometerkuglen, som udstraaler Varme mod det koldere Brænd- punkt C. 646. Hvorledes kan Metallerne, som er de bedste Varmeledere, reflektere Varmen saa godt? Metallerne leder Varmen godt, naar de ophedes, men de opvar- mes ikke synderlig ved udstraalende Varme, thi det meste reflekteres. 647. Hvorfor varmer lyse Klæder mindre end mørke? Fordi de optager færre Varmestraaler end mørke Klæder. Vi vil senere hen faa Lejlighed til nærmere at omtale, hvorledes en sort Flade absorberer næsten alt det Lys, der falder paa den, medens en hvid derimod kaster det meste tilbage. Det samme gælder om de lyse Varmestraaler; forskelligt farvede Flader optager, naar alle andre Om- stændigheder er de samme, forskellige Mængder af de paa dem fal- dende Straaler.