Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

206 Læren om Varmen. 643. Hvorfor ophedes blanke og glatte Flader mindre af Varme- straalerne end ru? Fordi de blanke Flader reflekterer bedre end de ru. Summen af den reflekterede og den absorberede Varme er selvfølgelig lig med den Varmemængde, som træffer Fladen; jo mere Varme, der reflekteres, desto mindre absorberes der. Men det er kun den absorberede Varme, som opvarmer Legemet. 644. Hvad forstaas der ved „mørk“ Varme? Ethvert lysende Legeme udsender Varme, men ikke alle varme- udstraalende Legemer er lysende. Den Varme, som udstraales fra en mørk Genstand, kaldes mørk Varme. Selvfølgelig er denne Varme ikke af anden Art end den lysende Vaime, det er kun de Straaler, som vi ved Lysets Sønderdeling i Prismet (286) fandt at ligge udenfor det røde Lys. Man kan derfor sige, at enhver Lysgiver udsender to Slags Straa- ler: mørke og lyse. De fleste Lysgivere udsender flere mørke end lyse Straaler. Alle Legemer kan udstraale Varme (selv de, som føles kolde), naar de befinder sig i en Omgivelse, som har lavere Temperatur end de selv. Forskellen mellem mørk og lys Varme har for os en særlig Interesse derved, at en Del Legemer slipper den ene Art igennem, men absorberer den anden. Et saadant Legeme er Glas, som slipper lys Varme igennem, men holder mørk tilbage. Naar Solen skinner paa Vinduesruden, smutter de lyse Varmestraaler ind mellem Glassets Mole- kuler, kommer ind. i Værelset og opvarmer de derværende Genstande. Den Varme, som disse derefter udstraaler, er mørk Varme, som ikke kan slippe ud. Man har fanget, om ikke Solstraalen saa dog i det mindste Varmestraalen. Vi kan nu let indse, hvor stor Betydning denne Glassets Egenskab har for vort Velbefindende. Var Glas ligesaa gennem- sigtigt for Varme som for Lys, vilde vore Beboelsesværelser ikke være synderlig behagelige Opholdssteder. 645. Hvorledes skal man vise Varmens Refleksion? Vi har allerede tidligere (284) omtalt, hvorledes Buffon med et buet (konkavt) Spejl samlede Solstraalerne i ét Punkt (Brændpunktet). Grunden til, at de træffes i et Punkt, er Refleksionen fra den buede Flade. Vi kan i mindre Maalestok gøre Buffons Forsøg efter, naar vi tager et konkavt Spejl med poleret Flade, vender det mod Solen og i Spejlets Brændpunkt sætter et lille Stykke Fyrsvamp; Fyrsvampen, vil da snart blive glødende (Fig. 124). I Brændpunktet samles nem- lig alle de Straaler, som træffer Spejlet, Temperaturen dér maa der- for være høj og dette i desto højere Grad, jo større Spejlet er. Kan