Forside → Emner → Industri, Teknologi & Videnskab → Videnskab → Astronomi

Astronomi

Underemner: Bimåne Ebbe Elliptiske baner Formørkelser Fuldmåne Jorden Kometer Meteorstøv Månefaser Måneformørkelser Månen Måneringe Orbitale Bevægelser Planeter Solen Solformørkelser Solhverv Solsystemer Zenit

Illustrationer

Fremstilling af Jordskiven paa Hesiods Tid.

Jorden Og Dens Naturforhold - 1883

Jorden

Landhalvkuglen.

Jorden Og Dens Naturforhold - 1883

Naturgeografi Jorden

Vandhalvkuglen.

Jorden Og Dens Naturforhold - 1883

Naturgeografi Jorden

Jorden. Fordeling af Land og Vand

Luften Og Havet. - 1867

Vand Jorden Atlasser

Fig. 2. Jernpartikler i Støv, samlet i et af Taarnene i Notre-Dame Kirken i Paris, hvorhen det er ført med Vinden. Meteorstøv indeholder i stor Mængde saadanne Bestanddele. Forst. 500 Gange (Efter Tissandier)

Støv - 1903

Meteorstøv Støv Jernpartikler

Fig. 126. Atmosfærens ulige Tykkelse, AC i Zenith. BC ved Horisonten.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Horisonter Zenit Atmosfærer

Fig. 146. G Observationspunkt; AB Solen; CD Maanen; FF Solens tilsyneladende Størrelse i Forhold til Maanens CD

Hvorfor? - Fordi - 1890

Månen Solen Størrelsesforhold

Fig. 150. Almindelig Maanering paa 42°; Fig. 151. Maaneringe og Bimaaner

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Måneringe Månen Bimåne

Fig. 158. Virkning af Jordens Kugleform; et Fartøj ses lidt efter lidt at synke ned ved Horisonten; Fig. 159. Et Fartøj ses tidligere, jo højere man staar

Hvorfor? - Fordi - 1890

Astronomi Horisonter Jorden

Fig. 160. Jordens Bevægelse i sin Bane

Hvorfor? - Fordi - 1890

Elliptiske baner Orbitale Bevægelser Astronomi Jorden

Fig. 161. Dagens forskellige Længde paa forskellige Steder af Jorden. S Solen; EE Ækvatoren; II' Kanten af den mørke Jordhalvdel

Hvorfor? - Fordi - 1890

Årstider Astronomi Jorden Ækvator

Fig. 162. Aarstiderne

Hvorfor? - Fordi - 1890

Solhverv Årstider Jorden Astronomi

Fig. 163. Maanelandskab